- Project Runeberg -  Adam Bede /
491

(1910) [MARC] Author: George Eliot Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - LI. Adam og Dinah

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 491 —

tale med dig, Dinah. Jeg ved de andre ikke er hjemme.»
Men idag var der noget som hindret ham, og han rakte
hende haanden i taushet. Ingen av dem talte, og begge
ønsket at de kunde si noget, idet han nu kom ind og
satte sig. Dinah tok den stol hun netop hadde reist sig
fra. Den stod ved hjørnet av bordet borte ved vinduet,
og en bok laa paa bordet, men den var ikke opslaat,
hun hadde siddet kanske stille og stirret paa den lille
ild, som lyste borte i skorstenen. Adam satte sig like-
overfor hende i mr. Poysers trekantede stol.

Dinah var den som først fattet sig.

«Din mor er vel ikke blit syk igjen, Adam?» sa
hun. «Seth sa hun var frisk imorges.»

«Jotak, hun er frisk idag,» sa Adam, lykkelig over
«de tegn paa følelse Dianah viste, men forlegen.

«Der er ingen hjemme, som du ser,» sa Dinah, «men
«du blir vel. Du er blit hindret i at gaa i kirke idag,
kan jeg forstaa.»

«Ja,» svarte Adam. Efter en pause tilføiet han:
«Jeg tænkte paa dig; det er grunden.»

Denne tilstaaelse kom saa pludselig og klodset, men
han trodde Dinah maatte forstaa alt. Men netop aapen-
hjertigheten gjorde, at hun opfattet det som en forny-
else av hans broderlige beklagelse over at hun skulde
reise, og hun svarte rolig:

«Du maa ingen bekymring ha for mig, Adam. Jeg
har nok og mer end det i Snowfield. Og jeg har fred
i mit sind, ti jeg søker ikke min egen vilje i dette.»

«Men hvis det var anderledes, Dinah. — Hvis du
visste noget, du kanske ikke vet —» begyndte Adam
nølende.

Dinah saa spørgende paa ham, men i stedet for at
svare reiste han sig, tok sin stol og satte sig hen til
hende. Dinah undredes og blev bange — i næste øie-
blik fløi hendes tanker til fortiden: var det noget nyt
om disse to ulykkelige i det fjerne?

Adam blev sittende og se paa hende. Hun hadde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 02:51:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adambede/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free