- Project Runeberg -  Adam Bede /
492

(1910) [MARC] Author: George Eliot Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - LI. Adam og Dinah

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 492 —

et saa yndigt uttryk med dette selvforglemmende spørs-
maal i øinene. Et øieblik glemte han at si noget, eller,
at det i det hele tat var nødvendig at fortælle hende,
hvad han mente.

«Dinah,» sa han pludselig og tok begge hendes hæn-
der mellem sine. «Jeg elsker dig av mit ganske hjerte
og sjæl. Jeg elsker dig næst Gud, som skabte mig.»

Dinah blev hvit like indtil læberne, hun skjalv vold-
somt og hendes hænder laa iskolde mellem Adams. Hun
kunde ikke trække dem til sig, fordi han holdt dem
saa fast.

«Si ikke, at du ikke kan elske mig, Dinah. Si
ikke, at vi maa skilles og leve langt fra hinanden.»

Taarerne skjalv i Dinahs øienhaar, og de faldt før
hun kunde svare. Men hun talte med rolig, dæmpet
stemme.

«Jo, kjære Adam, vi maa bøie os under en høiere
vilje!»

«Ikke hvis du holder av mig, Dinah, — ikke hvis
du holder av mig?» sa Adam lidenskabelig. «Sig mig
— si mig, at du elsker mig litt anderledes end en bror.»

Dinah hvilte altfor trygt i den guddommelige vilje
til at hun kunde tænke paa at naa sit maal ved noget
bedrag. Hun var kommet til sig selv efter den første,
sterke rystelse, og nu saa hun Adam ærlig og kjærlig
ind i øinene.

«Ja, Adam, mit hjerte drages sterkt mot dig, og av
min egen vilje — hvis jeg intet klart bud hadde faat —
vilde jeg fundet stor lykke i at være nær dig bestandig
og været dig underdanig. Jeg er bange for at jeg vilde
glemme at glæde mig og sørge med andre; ja, jeg er
bange for at jeg kunde glemme Gud selv og kun leve i
din kjærlighet.»

Adam kunde ikke straks tale. De sat og saa paa
hinanden i henrykt stilhet. Ti den første følelse av
gjensidig kjærlighet utelukker alle andre tanker. Den
vil ha sjælen for sig alene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Apr 13 02:51:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adambede/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free