Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - LI. Adam og Dinah - LII. Høstaften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 499 —
ingen hast. De nød eftermiddagssolskinnet, de stod stille
og saa gjæssene gaa paa græs, de stanset og saa paa
den forbausende mængde frugt paa det gamle pæretræ,
mens Nancy og Molly skyndte sig hjem sammen, hver
med sit omhyggelig sammenfoldede lommetørklæde i haan-
den, og i det en bønnebok, i hvilken de neppe kunde
læse stort andet end de store bokstaver og amen.
Kapitel LII.
Høstaften.
Det var onsdag eftermiddag. Adam kom vandrende
hjemover i solskin, og paa sin vei saa han det sidste gyldne
kornlæs svinge ind grinden til forpagtergaarden og hørte
sangen: «Korn i hus!» hæve og sænke sig som en bølge.
Endnu ved pilebækken kunde han høre denne hendøende
sang — svakere og svakere og vakrere og vakrere jo
længere den kom bort. Den lavtgaaende sol skinnet ret
paa de gamle Bintonaaser og forvandlet de intet anende
sauer til lysende hvite pletter; skinnet ogsaa ind i hans
egne hjemlige vinduer, saa de flammet som var de guld
og rubin. Og han overvældedes av følelsen av at han
var i et stort tempel, og sangen i det fjerne forekom
ham som en hellig sang. Å
«Det er merkelig,» tænkte han, «hvordan den gaar
til hjertet som om det var begravelsesringning, endda
den melder at det er den gladeste tid paa aaret, og den
tid da mennesket er aller taknemmeligst. Det maa vel
kanske være fordi det altid er litt tungt for os naar
noget er forbi i livet; og der ligger en skilsmisse bak
alle vore glæder. Det er noget av det samme med mig
og Dinah. Jeg var aldrig kommet til at forstaa, at hen-
des kjærlighet var den største velsignelse som kunde
vederfares mig, hvis ikke det som jeg regnet som en
velsignelse var blit revet fra mig, saa jeg gik der saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
