Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - LII. Høstaften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 501 —
Det var et syn som det gjorde godt at se, — det
store bord med Martin Poysers runde, godmodige ansigt
og brede skikkelse for bordenden, han selv ivrig optat med
at lægge de store, saftige roastbifstykker for sine tjenere,
og meget fornøiet hver gang tallerkenerne blev bragt
tomme op til ham efter mere. Martin, som av naturen
var velsignet med en god appetit, glemte virkelig sin
egen portion iaften; det var saa hyggelig for ham at
sitte og se paa de andre i de mellemstunder, da han
ikke skar for; og han nød synet av hvorledes de nød
sin mat. Ti var det ikke allesammen mennesker som,
undtagen juledag og søndagene, spiste sin middag kold;
tok den hvor det bedst kunde falde sig — under hæk-
kene og paa veikanten — og drak sit øl av træflasker.
— Det smagte dem, det er sandt, men de maatte dog
altid drikke med munden mot himlen, paa en maate som
er langt mere naturlig for ænder end for menneskelige
struper. Martin Poyser hadde som en forestilling om,
hvorledes roastbif og nytappet øl maatte smake slike
folk. Han la hodet paa skakke og snurpet munden sam-
men, idet han puffet til Bartle Massey at han skulde se
paa Tom Tholer, ogsaa kaldet Tom Tomsing, naar han
fik sin anden forsyning. Et bredt smil brøt da frem
over Toms ansigt idet tallerkenen blev sat for ham, midt
mellem hans kniv og hans gaffel, som han holdt ret op
og ned som om de var hellige kjerter; men hans fryd
var altfor stor til at den skulde dø hen i et smil — det
kulminerte i et «ha, hal» som kom fra dypet og pludse-
lig gik over til det allerstørste alvor, idet kniv og gaffel
Skar ned i byttet. Martin Poysers store person rystet
av stille, indvendig latter, og han vendte sig til mrs.
Poyser for at se, om ikke hun ogsaa la merke til Tom,
og mand og kones blikke mødtes i godmodig fornøielse.
Med undtagelse av Tom hadde Martin grund til at
være stolt av sine tjenere og arbeidsfolk, ti det var
ikke uten berettigelse at han paastod, at ingen paa god-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
