Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - LII. Høstaften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 506 —
bordet rundt og gav desuten anledning til nogen konver-
sation, ti alle kunde si: «Ja, Tim, syng nu! Hører du!»
— undtagen Alick, som aldrig lot sig forlede til unødig
tale. Tilslut begyndte Tims sidemand Ben Tholoway at
gi sin opmuntring eftertryk ved at puffe Tim. i siden,
hvorpaa Tim blev von og sa: «La mig være, hører du,
ellers synger jeg snart en sang, du ikke kommer til at
like.» En godmodig mands taalmodighet har sine græn-
ser, og Tim var ikke til at bevæge.
«Naa, David, saa faar du,» sa Ben, som vilde vise
at han var like god efter Tims overhaling. «Syng:
"Min pike er en rose uten torner”.»
Sangeren David var en ung mand, med et ganske
overordentlig aandsfraværende uttryk, der rimeligvis skrev
sig fra en høit utviklet skjelen og ikke tydet paa noget
dypere karaktertræk, ti det var tydelig at han følte
sig smigret av Bens opfordring; — han rødmet og
lo og strøk sig med ærmet over munden paa en maate,
der blev opfattet som et tegn paa at han vilde føie sig.
Og en stund lot det som om det var alle dem dernede
ved bordenden meget magtpaaliggende at faa høre Davids
sang. Men der kom ingen. Aftenens lyrik befandt sig
for øieblikket i kjælderen, og stunden var endnu ikke
kommet til at faa lokket den frem av dens skjul.
Imidlertid hadde samtalen for den øvre bordende tat
en politisk retning. Mr. Craig var nemlig ikke hævet
over undertiden at indlate sig paa politik, og han bygget
da mere paa sin overordentlig fine indsigt end paa fakta.
Han saa saa langt længere end de blotte kjendsgjernin-
ger, at det virkelig var aldeles overflødig at kjende dem.
Først da denne diskussion var slut, kom Bartle
Massey hen til bordet igjen, efter at ha røkt sin pipe i
taushet borte ved ilden.
«Nu, Adam,» sa han idet han stak pekefingeren ned
i snusdaasen. «Du var ikke i kirke i søndags? Hvad
skulde det bety? Det gik daarlig med korene, kan jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
