Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - LII. Høstaften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 509 —
«Nu snakker De over Dem Craig — nu snakker De
over Dem,» sa Bartle tørt. «De bedømmer veksterne i
Deres have paa en anden maate — hver vekst for de
frugter den kan bære — hver vekst for de frugter den
kan bære. De tar ikke pærerne for røtterne og ikke
gulrøtterne for blomsterne. Slik faar De ogsaa se paa
fruentimmerne: av deres flinkhet blir der aldrig stort —
nei aldrig stort, men tosser kan de bli, udmerkede tos-
Ser.»
«Nu, hvad sier du til det?» spurte Martin Poyser,
kastet sig bakover i stolen og lo lystig med ansigtet
vendt mot sin kone.
«Sier?» svarte mrs. Poyser, mens en farlig ild tændtes
i hendes øine. «Jeg sier, at. folks tunger undertiden er
som de klokker som gir paa at slaa, ikke for at melde
hvad tiden er, men fordi der er noget galt indvendig i
dem . ..»
Mrs. Poyser hadde sandsynligvis utviklet denne tanke
endnu videre, hvis ikke alles opmerksombet nu var blit
henledet til den anden ende av bordet, hvor lyriken hit-
til hadde indskrænket sig til at David hadde sittet og
surret næsten ganske for sig selv om sin pike, som var
en rose uten torner, men nu pludselig blev overdøvet av
Tim. Den spæde nynnen hadde vakt hans foragt, og
han istemte nu «de tre glade landmænd» med et i sand-
het mandig foredrag. Men David var ikke den som
vilde la sig saadan behandle, og sang nu saa prægtig
at det blev en tvilsom sak, om ikke rosen vilde komme
til at beseire landmændene; og pludselig lot nu ogsaa
gamle Kester — med et fuldstændig ubevæget og ube-
vægeligt ansigt — en skjælvende trimulant høre — om-
trent som om han skulde været et vækkerur, og tiden
var kommet for ham til at dure løs.
Selskapet for Alicks bordende, som var helt befriet
for musikalske fordomme, tok denne form av underhold-
ning som noget ganske selvfølgelig; men Bartle Massey
la pipen fra sig og stak fingrene i ørene; og Adam, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
