Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - LII. Høstaften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 510 —
hadde længtet efter at gaa, like siden han hørte at Dinah:
ikke var der, reiste sig nu for at si godnat.
«Saa gaar jeg med dig, gut,» sa Bartle Massey.
«Jeg gaar med dig før trommehinderne springer.»
«Jeg skal følge Dem hjem, mr. Massey,» sa Adam.
«Ja gjør det, gjør det, saa faar vi snakke litt sam-
men. Jeg faar jo aldrig tak i dig nu.»
«Men det er da en skam at bryte lag,» saa Martin
Poyser. «De gaar snart allesammen. Hun vil aldrig
ha dem længere end til ti.»
Men Adam var ubevægelig, og saa blev der sagt.
godnat, og de to venner gik ut i den maanelyse aften.
«Jeg har jo denne stakkars tossete Vixen, som lig-
ger der og venter paa mig. Hende kan jeg aldrig ta
med mig hit, fordi jeg er saa bange for at hun skal
rammes av mrs. Poysers øie og bli gaaende og halte hele:
sit liv bakefter.»
«Jeg behøver aldrig at drive Gyp fra mig,» sa Adam
leende. «Han vender altid av sig selv, naar han ser
hvor jeg skal hen.»
«En frygtelig kvinde — en frygtelig kvinde!» så
Bartle. «Gjort av naaler — gjort av naaler. Men Martin
holder jeg paa. Martin vil jeg altid holde paa. Og han
liker naalerne, Gud hjælpe ham saasandt. Han er skapt
til naalepute; det maa det være.»
«Men hun er nu et gjennem godt menneske allike-
vel, og sand som dagen,» indvendte Adam.
«Negter det ikke. Sier ikke andet end at æplet er
friskt i kjærnehuset, men min mund blir fuld av vand
— fuld av vand.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
