Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - LIII. Møtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 5bl2 —
hadde følt dette hadde hun ganske sikkert skrevet til
ham for at trøste ham litt; men det saa ut som om hun
holdt det for ret at mistrøste ham. FEftersom hans haab
minket, minket ogsaa hans taalmodighet, og han syntes
han maatte skrive. Han maatte be Dinah ikke la ham
leve i denne uro længer end nødvendig. Han sat oppe
sent en nat for at skrive dette brev, men den næste
morgen blev han bange og brændte det. Det vilde bli
værre at faa et avslaaende svar pr. brev end motta det
av hendes egne læber; ti naar han var hos hende bøiet
han sig ind under hendes vilje.
De ser hvordan det var. Han hungret efter at faa
se hende, og naar den art hunger naar et visst punkt,
pleier manden at tilfredsstille den, selv om han maa
sætte sin fremtid i pant. |
Men hvordan kunde der være noget galt i at han
reiste til Snowfield? Dinah kunde umulig vredes paa
ham fordi han kom, ti hun hadde ikke forbudt ham det:
langt snarere ventet hun ham vistnok. Den anden søn-
dag i oktober var Adam blit saa klar over dette spørs-
maal, at han allerede var paa vei til Snowfield; denne
gang til hest; ti hans tid var dyr nu.
Hvilke minder var det ikke som fulgte ham paa
denne vei! Han hadde været til Oakbourne siden hin
første reise til Snowfield, men forbi Oakbourne hadde de
lange, graa stengjerder, det magre land, de fattige trær
en gammel historie at fortælle ham, en historie som var
dypt indridset i hans hjerte. Men ingen historie er den
samme for os efter lang tids forløp; eller rettere, vi
læser den ikke længer med den samme opfatning; og
Adam bragte idag nye tanker med sig gjennem dette
øraa og fattige land; tanker som gav fortidens historie
en forandret betydning.
Det vilde være en lav og egoistisk, ja blasfemisk
sjæl, som glædet sig og var taknemmelig over forbi-
gangne hjemsøkelser der hadde knust andre, men har
vist sig at være en kilde til uforutseet gavn for en selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
