Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden bok - LIII. Møtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 518 —
Adam kunde aldrig ophøre at sørge over det lidelsens
mysterium, som var blit bragt saa tæt hen til ham; han
kunde aldrig takke Gud for en andens ulykke. Og
var jeg end selv istand til at føle en saa snever glæde
paa hans vegne, saa vet jeg at han var altfor god til
at gaa ind paa en saadan tanke. Han vilde ryste paa
hodet og si: «Nei, ondt er ondt, og sorg er sorg, og
De kan ikke forandre det, om De aldrig saa meget vik-
ler det ind i vakre ord. Andre mennesker blev ikke
skapt for min skyld, saa jeg skulde synes alt var bra
bare det gik mig godt.»
Men der er intet uædelt i at føle at det rikere liv
vore tunge erfaringer har bragt os, er værd vor person-
lige andel i smerten, ja det vilde være umulig at føle
det anderledes. De høiere følelsers vekst i os er at
ligne med evnernes vekst, som bringer en følelse av øket
styrke, og vi kan ikke mere ønske at vende tilbake til
vort fordums snevre følelsesliv end en maler eller musi-
ker kan ønske at vende tilbake til sit begyndersta-
dium.
Noget av denne følelse av at være blit en mere ut-
dypet personlighet var det Adam hadde, da han nu red
denne vei, der saa levende mindet ham om fortiden. Hans
følelser for Dinah, haabet om at faa leve livet sammen
med hende, det var det usynlige maal hans forfærdelige
reise for atten maaneder siden hadde ført ham henimot.
Dyp og øm som hans kjærlighet til Hetty hadde været
— med røtter som aldrig helt vilde oprykkes — var
hans kjærlighet til Dinah ham dog langt mere dyrebar,
ti den var spiret op av det rikere liv den dype sorg
hadde virket. «Det er som om det gir mig en ny styrke
at elske hende og vite at hun elsker mig,» sa han til
sig selv. «Jeg kommer til at stole paa, at hun skal
hjælpe mig at finde ut, hvad der er ret. For hun er
bedre end jeg — mindre egenkjærlig og mindre stolt.
Og det er som om en gaar tryggere, naar en har en, en
kan stole mere paa end sig selv. Jeg har altid ment,
38 — Adam Bede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
