- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
8

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Hamborgske erkebispers forsøg pa at generhverve primatet over den nordiske kirke.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sejre i en sag, der var dem så magtpåliggende, og i grunden
kunde være paven så ligegyldig.

Adelbero hentede strax efter sin udvælgelse palliet i Rom,
og de tyske annaler bemærker hertil, at det „ved hans to
forgængeres forsømmelighed var tabt og gået over til de Danske“ [1].
Fra tysk side opfattedes erkebispedømmet over Norden, Saxen
og Vendland altså endnu som en helhed, så at værdigheden
kun for en tid var flyttet fra Bremen til Lund, som den før
var flyttet fra Hamborg til Bremen, og det er da rimeligt, at
også paven er gået ind på denne betragtningsmåde. Da
Adelbero derfor nu havde modtaget palliet af pave Calixtus II,
indviede han strax en af sine ledsagere til biskop i Sverig for i
gerningen at vise, at han var kanonisk indviet primas over
den nordiske kirke. For en sikkerheds skyld fik han dog en
pavelig legat med, der skulde opfordre de danske bisper, af
hvilke man måtte vente modstand, til underkastelse [2]. Calixtus
II døde imidlertid uden at se nogen ende på den strid, eller
rettere uden at sagen kom for hans domstol, og hans
efterfølger Honorius II måtte atter sende en legat herop for at
mægle i striden mellem Adelbero og „vor broder, erkebisp A.
af Lund“, uden at dog heller dette førte til noget resultat [3].
Også Innocens II søgte forgæves at bringe en mindelig
overenskomst istand; Asger anerkendtes som faktisk erkebisp,
også af tyske prælater, og det synes at have været ham nok [4].

Men alligevel lå der som antydet en stor fare i denne
tavshed. De danske love bestemte tremarks-bøder for
„retløse“ (contumacia), om man undlod at møde tredje gang efter
stævning til det lovlige værnething, og „den, der er skyldig at
betale sine tre mark, han må ingen søge, om han fanger dele,


[1]
„In archiepiscopum ab eo (Calixto) consecratur habitaque synodo canonico et
iudiciario ordine pallium obtinuit, negligentia duorum antecessorum suorum
amissum et in Danos translatum“
[2]
Annales Hildesh. hos Pertz III 115. Annalista Saxo, P. VI 759 (aftrykte hos
Lappenberg s. 126).
[3]
Lappenberg s. 130.
[4]
Scriptores rerum Dan. IV 218.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free