Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Hamborgske erkebispers forsøg pa at generhverve primatet over den nordiske kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
før han har gjort ret; thi thing skal ikke hjælpe dem, der ej
vil gøre ret efter thingets dom“ [1]. På denne Asgers „retløse“
grundede da også paven sin endelige dom, da han 10 år efter
Adelberos første klage „med sine bispers og kardinalers råd“
højtidelig udtalte sig for Hamborgs fordringer og atter
henlagde den nordiske kirke under Adelberos primat.
Det var dog ikke blot, eller endog kun fortrinsvis, fordi
Asger havde siddet enhver stævning overhørig, at sagen
foreløbig fik dette udfald, skøndt det måtte tjene som officiel
begrundelse, men det lå nok såmeget i de politiske forhold på
den tid. Det var kong Lothar af Saxen, der kom til Rom i
forsommeren 1133 for at lade sig krone af Innocens II, hvis
parti han havde taget i et skisma, hvem dette skridt skyldtes.
Det synes at have været en af betingelserne ved opgørelsen
af deres mellemværende, thi de fem buller (til Adelbero, kong
Nils, biskop Asger, den svenske konge og hans bisper) er
daterede d. 27. Maj, en otte dage før kroningen fandt sted, og
Innocens siger selv, at han udsteder dem, „bevæget ved
Lothars, sin elskede søns bønner“.
Lothar var udgået af det saxiske hus, der stadig havde
sin opmærksomhed henvendt på de danske forhold. To år
tidligere stod han foran Danevirke under påskud af at ville
hævne sin myrdede ven, Knud Lavard, og kort efter forberedte
han sig på et nyt tog herop for at hævne de Tyskere, Harald
Kesja havde ladet myrde i Roskilde; men begge gange lod
han sig formilde ved Magnus’s guld og hyldning, thi Danmarks
ydmygelse og det romerske riges hæder var hans egenlige mål.
Derfor lod han Magnus højtidelig krone som sin lensmand,
efterat han havde aflagt ed på, at han og hans efterfølgere på
den danske trone vilde være kejserne tro og lydige (påske
1134). Den plan at støtte Hamborgs fordringer er da kun et
led i Lothars politik overfor Danmark, og hans held i denne
henseende kunde have fået de sørgeligste følger for riget. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
