Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Hamborgske erkebispers forsøg pa at generhverve primatet over den nordiske kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres gårde, medens de havde efterladt deres rustninger i Lund [1].
Olav blev da fordreven og erkebispen hængt; men nu førte
han kampen over til Sælland og dræbte her biskop Rig i
Ramløse, hvorpå paven satte ham i ban; nogen tid efter faldt han.
Rigs drab fandt sted d. 18. Oktober, som det synes 1140,
skøndt nekrologet fra Lund henfører det til kampens første,
årbøgerne til dens sidste år [2], begge angivelser som det synes
vilkårlige og uden hensyn til begivenhedernes rækkefølge, som
den findes hos Saxe.
Banlysningen, den første der traf nogen dansk konge
var sikkert ikke mindre foranlediget ved Olavs vilkårlige
fremfærd i Lund end ved hans voldsomheder på Sælland; han
havde villet føre bispedømmet tilbage til et forlængst
overvundet standpunkt, da det var undergivet kongens
forgodtbefindende og de politiske forholds udvikling. Banlysningen,
siger Saxe udtrykkelig, blev forkyndt de jydske bisper
isærdeleshed, uden al tvivl fordi Olav også her havde sit parti. Han
optrådte nemlig som sin faders og alle sine myrdede brødres
hævner, som repræsentant for Nils og Magnus’s parti, der
senere havde sin hovedstyrke i Jylland, da Knud atter rejste
dets fane. Også Harald Kesja var bleven valgt og hyldet på
Urnehoved thing, kort før hans broder Erik lod ham dræbe,
og det er øjensynligt at det ældre kirkelige parti, det der
bukkede under ved Fodevig i det store bispefald, holdt sig til
denne side. Den såkaldte „Roskildekrønike“, der oprindelig
sluttede med Eskils og Rigs forflyttelse, før Olavs oprør, er
skreven ud af dette partis ånd; derfor dadler den Knud og
Erik Ejegod, derfor klager den over Asgers vankelmodighed og
Nils’s svaghed, derfor udstøder den et veråb over faldet ved
Fodevig - „den bitre dag, den dødens og mørkets time, fuld
af sorg og klage“ - og viser tydelig sin misfornøjelse med
at Eskil blev erkebisp og Rig biskop i Roskilde. Dette partis
hoved var Olav, og det er da vel neppe for dristigt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
