- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
21

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Hamborgske erkebispers forsøg pa at generhverve primatet over den nordiske kirke.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

antage, at også en af landets bisper kan have anerkendt hans
erkebisp og derved være bleven inddragen med i hans fald.
Det vilde også i henseende til tiden svare godt til, at Åge hen
i sommeren 1141 træffes i Bremen, medens vi ikke senere
hører til ham, før han kommer tilbage tyve år efter, da
Esbern, som vistnok var hans efterfølger, havde måttet rømme
landet. Dette forhold vilde da også forklare Eskils overstadige
vrede over hans genindsættelse, så han strax på egen hånd
banlyste ham midt under gudstjenesten, skøndt han vidste
kong Valdemar holdt sin hånd over ham, - og ikke mindre
Absalons ord, da han traf ham på Sælland, „at han troede
kongen havde taget sig af Åge, ene for at ærgre Eskil“ [1].

Det fremgår da heraf, at bispestriden i Slesvig efter Rigs
forflyttelse ikke i nogen henseende har stået i forbindelse med
de hamborgske erkebispers forsøg på at generhverve primatet
over den nordiske kirke, og at der tvertimod er al grund til
at antage, at Adelbero har ladet sagen fuldstændig falde efter
den afgørelse, der var tilvejebragt ved Hermans Sendelse;
ligesom der overhoved aldrig af den grund har været nogen
spaltning i den danske kirke.

II. Hartvig, 1148-68.

Skulde Hamborgs fordringer endnu engang få nogen
betydning, da måtte det være under så forvirrede forhold som
dem, der indtrådte efter Erik Lams død, og de måtte
frembæres af en mand som den Hartvig, der fulgte Adelbero i
erkebispedømmet. Hartvig var ikke blot prælat, men tillige
udsprungen af en rig greveslægt, hvis lande, Stade og
Ditmarsken, han arvede som domprovst efter sin broders død,
samme år som Erik Lam ægtede hans skønne, men berygtede
søster (1144).

Hartvig stod mellem de kæmpende partier med hele sin


[1]
„cæterum non tam catholicarum partium odio quam ejus regisque litigio
Occonis susceptionem imputandam docebat“. Saxo p. 769.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free