Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Hamborgske erkebispers forsøg pa at generhverve primatet over den nordiske kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ærgærrighed, altid rede til at slutte sig til den, der vilde gå
hans ærender, altid istand til at yde anselig hjælp i penge og
stridsmænd, tilgængelig for den, hvis sager stod dårligt for
øjeblikket, men kunde bringes påfode igen, indsmigrende og
vindende overfor den. der syntes at have fremtiden for sig.
Det indtryk får man af hvad Saxe fortæller om ham, og det
kan da ikke negtes, at han i en vanskelig tid kunde blive en
særdeles farlig fjende for det danske rige og den danske kirke.
Der er en mærkelig forskel mellem den måde Hartvig og
den Adelbero tog sagen på. Medens denne strax ved sin
tiltrædelse begyndte med højtidelige indsigelser på rette sted,
hos paven, og vedblev med sine indsigelser, indtil det føjede
sig så vel, at han opnåede hvad han vilde, - men da så paven
efter nærmere overvejelse alligevel afgjorde alt lige imod hans
ønsker, føjede sig i det kirkelig rigtige og tav om den ting
for fremtiden, - så optræder Hartvig på en helt anden måde.
Det var kun ved given lejlighed han fremkom med sine
fordringer; når Danmark eller dets første mænd var stedte i nød,
da trådte han til for at fiske i rørt vande; når forskellige
partier stod ligeoverfor hinanden og i stridens bitterhed glemte
rigets ære over egen øjeblikkelig fordel, da søgte han at få
løfter og træffe aftaler mod at yde al fornøden hjælp. -
Hovedtanken i hans bestræbelser og resultatet af dem sammenfatter
Saxeren Helmold med et suk i disse ord: „Udmærket som
dobbelt fyrste, på grund af sin høje byrd, gjorde Hartvig sig
den yderste umage for at generhverve lydbisperne i hele
Danmark, Norge og Sverig, der efter historien engang har hørt
under Hamborgs kirke. Men da han tiltrods for sine tjenester
og sin rundhåndethed intet opnåede hos paven og kejseren,
gav han sig til at genoprette de forlængst nedlagte vendiske
bispedømmer, for dog ikke helt at mangle lydbisper“ [1].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
