Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Hamborgske erkebispers forsøg pa at generhverve primatet over den nordiske kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forleninger. Dermed døde da også for dengang tanken om at
gøre noget for Bremen hen, Sven sad nogle år rolig i sit rige,
indtil folkestemningen slog om og han måtte vige for sine
medbejlere.
Da drog Hartvigs stridsmænd atter op i Jylland med en
fordreven dansk konge; erkebispen var selv med og Danevirke
åbnedes med hans gyldne nøgle. Men toget mislykkedes
aldeles; Sønderjyderne, der følte sig for svage til at gøre
modstand, efterat deres naturlige værn var brudt, drog mod nord
„for at bevare troskaben mod deres fædreland“ [1], og Tyskerne
blev snart kede af at ligge der ved vintertid (1155-56) og
vendte om med Sven. Heller ikke dennegang tales der
udtrykkelig om, at Sven havde lovet Hartvig noget i henseende
til den danske kirke; men vore kilder har som omtalt aldeles
ikke deres opmærksomhed henvendt på dette punkt, og det
ligger så aldeles i hele situationen, at noget sligt må være
sket, at der neppe kan være tvivl om, hvorfor Hartvig tog sig
så ivrigt af Sven. At denne, der iøvrigt holdt på rigets
værdighed, dog ikke altid tog det så nøje med sine midler, viste
han noget senere, da han sendte en gave til Ryboernes afgud
Svantevit for at få hjælp af Venderne mod sit fædreland.
Endelig prøvede Hartvig det også med den tredje og
lykkeligste af den tids konger, Valdemar. Allerede tidligere
havde han havt lejlighed til at indsmigre sig hos ham, da han
advarede ham mod Svens falskhed på en rejse [2]; nu da han
var bleven enekonge og var kommen i en bitter fejde med
Eskil og flertallet af de danske bisper, troede Hartvig
øjeblikket belejligt til at minde om Hamborgs ældre rettigheder.
Dette fremkom på det bekendte møde ved kejser Fredriks
hof, hvor Valdemar tog riget til len af kejserdømmet og tildels
anerkendte den skismatiske pave Victor. Men heller ikke her
opnåede Hartvig noget; thi der siges kun, at han fremsatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
