Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De Hamborgske erkebispers forsøg pa at generhverve primatet over den nordiske kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin fordring [1], medens der intet forlyder om kejserens svar, og
efter Helmolds almindelige bemærkning, at han kun fandt døve
øren hos kejser og pave, kan man vistnok med sikkerhed slutte,
at der intet hensyn toges til hans klager. Hvad Valdemar
personlig angår, da fandt Hartvig uden al tvivl i Absalon en
så energisk og indflydelsesrig modstander, at der sikkert aldrig
har været nogen alvorlig tanke hos kongen om at opgive det
nordiske erkesæde af bitterhed mod dets øjeblikkelige
repræsentant. Dermed synes Hartvig da også at have slået sig
tiltåls, idetmindste forlyder der intet videre om noget forsøg
fra hans side efter den tid. Først over tyve år derefter troede
en nyvalgt erkebisp, Hartvig II, at kunne benytte rigets
øjeblikkelige forlegenhed i kampen med Bugislav af Pommern
til at få en bekræftelse på erkesædets gamle ret, men paven
afviste sagen foreløbig, og den synes aldrig at være bleven
bragt på bane igen efter den store sejr, Absalon næsten til
samme tid vandt over Vendernes hele styrke, hvorved rigets
anseelse var hævdet for lang tid [2].
Der er dog endnu en begivenhed i vor kirkes historie,
der fortjener en nærmere undersøgelse på dette sted, dels fordi
den giver anledning til, at kejseren for en stund tager sig af
Bremens fordringer og dernæst opgiver dem for stedse, dels
fordi den kaster et lys også over andre punkter af vor historie,
- nemlig Eskils fængsling på tilbagerejsen fra Rom. For
imidlertid at få det rette syn på denne tildragelse vil det være
nødvendigt at betragte den i hele sit sammenhæng med de
større begivenheder, den gav anledning til.
I året 1156 (eller 57?) blev Eskil tilligemed en anden
dansk biskop opsnappet i det vestlige Tyskland, da han kom
tilbage fra en rejse til pavekurien. Han blev udplyndret og
kastet i fængsel, for at nødes til at betale løsepenge, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
