Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkebispeskiftet i Lund 1177 og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men hvad berettiger os da til at opkaste et så nærgående
spørgsmål om Saxes troværdighed? Hvor har vi ellers noget
bevis eller blot en berettiget mistanke mod hans
sandhedskærlighed? At han der, hvor afstanden i tid eller rum var for
stor, er dårlig underrettet, vedkommer jo ikke denne sag; at
han så forholdet til Tyskland fra et dansk standpunkt og
derfor kun fremstiller den ene side af de politiske tildragelser
ved Ejderen, ja at han i det hele er partisk for sit folk, sin
konge og sin biskop, kan ikke undre nogen; men hvor har han
forfalsket utvivlsomme kendsgerninger, eller hvor har han end
blot vist frygt for at ytre en uforbeholden dom? Han er jo
netop bekendt for sine fordomsfrie udtalelser om kirkelige og
politiske spørgsmål; han dadler kong Valdemar, fordi han var
påståelig og just ikke noget lyst hoved, og han bebrejder
dronningen, at hun elskede falsk glimmer og derfor trods de bedste
rådgiveres mening fik sin datter forlovet med kejserens søn.
Og hvad de rent faktiske træk angår, da synes alle
undersøgelser mere og mere at bekræfte, at han med en sjælden
troskab har gengivet alt, som det var ham bekendt, indtil de
mindste småting, f. ex. i beskrivelsen af togene til Vendland.
Og hvorfor skulde han da netop her, ved erkebispeskiftet, dølge
sandheden så aldeles? Han skrev jo for Absalon og Valdemar
og tilegnede deres efterfølgere sit værk; hin skånske slægt var
falden, og havde den gjort et sidste forsøg på at hævde sin
stilling, som det prof. P.-M. forudsætter, hvad var der da
ivejen for at fremstille det i sine sande træk og vise,
hvorledes Absalon sejrede og fik sin vilje sat igennem, medens
det nu dog ser ud, som om det var ham der bukkede under
og under banstraf fik sin dom fra Vatikanet.
Men Eskils hele stilling henimod den tid, da begivenheden
foregik, taler desuden afgjort mod enhver anden forklaring end
den, der fremgår af Saxes fortælling. Den gamle erkebisp var
ikke mere nogen partigænger og hans slægts glans havde tabt
sin bedårende indflydelse på ham. I omgangen med den
hellige Bernhard og hans disciple og i sysselsættelsen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
