Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkebispeskiftet i Lund 1177 og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hedenfarne kongers gavmildhed, men nu mistede for bestandig [1].
Valdemar tænkte desuden neppe så langt, at han skulde have
benyttet en prælats forlegenhed til at afnøde ham en kirkelov,
selv om den virkelig havde været til fordel for almuen, han
så på det, der lå nærmest for, og tog kirkegodset. Hvorledes
skulde det desuden forklares, at Absalon en halv snes år
senere lod sig afnøde den samme indrømmelse? Antages det,
at kongen 1162 havde syn for slige sager, kunde han da ikke
formå Absalon som sin ven til at gøre den samtidigt; og når
det ikke skete, var der da sandsynlighed for, at det vilde lykkes
ham så længe bagefter?
Sagen er simpelthen denne, at de to kirkelove er
bispemagtens verdslige grundlove, det den støtter sig på i sin
bedste tid, og det den vistnok burde have nøjedes med for
stedse. Absalon får først sin vedtagen 1171 ved Valdemars
hjælp, efterat deres magt var dybt rodfæstet her på øen, og
tre år senere får Eskil sin vedtagen i Lund, udentvivl efter
Absalons tilskyndelse og med hans underskrift. I denne
underskrift, hvis form vi desværre ikke kender, lå der vistnok endel
mere end et vitterlighedsvidnes. Den synes at antyde en
forståelse mellem de to bisper. Vi har et par gavebreve, det
ene udstedt af kongen, det andet af Absalon, i „vor hovedstad
Lund“, den 25. Febr. 1174 (s. Thorkelin, Dipl. I 36 og
56); blandt Absalons vidner er Knud konge og domprovst
Asger, medens erkebispen ikke nævnes; også det synes at
tyde på et nærmere personligt forhold mellem Eskil og Absalon
ved denne tid, et forhold, af hvilket erkebispen da udentvivl
har fattet sin beslutning med hensyn til sin efterfølgelse.
Det kunde her endnu synes uforklaret, hvorledes man da
har bevæget Skåningerne til at vedtage denne kirkelov og
„love bispetiende“, siden de dog senere gjorde sig så stridige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
