- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
52

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkebispeskiftet i Lund 1177 og den Skånske Kirkelov.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

imod den. Men der var i og for sig ikke noget egenligt spring
i udviklingen ved at ordne forholdet således. Bispernes
stilling var i politisk henseende særdeles fremragende; ligesom
Absalon stadig var Sællændernes selvskrevne fører, således
erkebispen Skåningernes, og også jydske bisper nævnes jævnlig
som høvdinger for større afdelinger af ledingsflåden.
Bispedømmets indtægter var store, og de blev neppe synderlig større
ved tiendens indførelse, det var kun udredelsens måde, der var
meget forskellig. Tidligere betaltes den kirkelige handling,
relikvierne og synderne, nu skulde skatten udredes af alt hvad
naturen gav; det første stemte med de verdslige loves
tankegang, det sidste med de religiøse. Der er da ikke noget ivejen
for at tænke sig, at Absalon med sin personlige indflydelse
kunde få Sællænderne til at vedtage denne lovforandring, eller
at Eskil kunde få Skåningerne til det samme, før spørgsmålet
var bleven genstand for nogen egenlig strid. Det var da
vistnok først bagefter, at misfornøjelsen kom rigtig frem, da Magnus
Eriksøn og hans tilhængere satte sig i forbindelse med alt
hvad der var fjendtligt mod kongen og det bestående, ligesom
der jo udtrykkeligt siges, at han skrev åbne breve til
Skåningerne, hvori han lovede dem „frihed“ [1].

Af denne sagernes stilling synes da Eskils afrejse 1174-
75 (tiden kendes ikke nærmere), og hvad derefter fulgte,
tilstrækkelig at lade sig forklare. Han havde ikke ventet denne
modstand og den uro. der nu rejste sig rundtomkring; mere
end nogensinde før længtes han efter klosterets ro, og Saxes
ord passer fortrinligt hertil: han befandt sig ikke vel imellem
sine landsmænd. - Da fattede han den plan for enhver pris
at løse sit forhold til den nordiske kirke og ved sin
personlige indflydelse nøde paven til at tilstå ham denne bøn, som
han alt engang før havde afslået ham. Det måtte, som
tidligere omtalt, stå klart for ham, at der kun var en mand i


[1] Saxo p. 907: Aperta Scaniensibus scribebatur, regem super complurium
oppressione calumnians, cunctosque ad bellum cum eo gerendum exhortans, Magnum
repetendæ libertatis auctorem habituros.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free