Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkebispeskiftet i Lund 1177 og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øjeblik stedse kom til at slå det afgørende slag. Men ikke
mindre mislig var vor stilling bleven udadtil. Freden med
Venderne havde vist sig at være af ringe varighed; intet tog
var afgået dertil i flere år, rimeligvis fordi de indre forhold
optog kongens og bispens hele opmærksomhed; men i året
1176 var Absalon i den grad optaget af dem, at han tilbragte
de ni måneder i leding (Saxo p. 877). Nu havde de befæstet
flere punkter, særlig indløbet til Svinefloden, så at Oderen og
dermed hele Pommern var spærret for de Danske. Samtidig
gik de så vidt i deres overmod at tage et skib, der var
bestemt til kong Valdemar med foræringer. Under disse forhold
blev det nødvendigt at fortsætte den gamle kamp, for om
muligt endelig engang at få den ført til ende. Valdemar
forbandt sig med Henrik Løve og i året 1177 begyndte krigen
igen på alle punkter [1]. Men i denne kamp viste det sig altid
påny, at det egenlig kun var Sællænderne og Sønderjyderne,
der stadig kunde gøres sikker regning på; Skåninger, Fynboer
og Nørrejyder svigtede ofte, når der var godt begyndt, eller
negtede rentud at deltage i ledingsfærden. Det var da mere
end nogensinde uundgåelig nødvendigt for Absalon at beholde
sit bispedømme med dets hengivne almue og stridslystne adel,
der hvad øjeblik det skulde være måtte kunne bruges ikke
mindre mod Skåninger, og måske Jyder med, end mod Vender
og Tyskere; thi også bag Ejderen lurede der et stadigt
fjendskab mod os. Opgav Absalon nu det sikre Sælland for det
usikre, modvillige Skåne - thi den højere værdighed kunde
ikke friste ham -, da opgav han tillige alt hvad han hidtil
havde udrettet, hele sin fortid og måske sin og rigets
fremtid med.
Denne opgave følte han sig ikke voxen; på engang at
trodse den skånske almue, de oprørske kongefrænder og
Venderne, og det uden den samlede, vel organiserede sællandske
styrke, måtte han anse for et altfor voveligt forsøg, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
