Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erkebispeskiftet i Lund 1177 og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nu indskød Absalon sin sag for paven, og Eskil svarede,
at det nok skulde vise sig, hvem af dem der gjaldt mest på
det sted [1]. Imidlertid søgte han bagefter ved bønner og
overtalelser at bevæge ham til at give efter; han viste ham
kirkens guld og sine prægtige og talrige huskarle, der viste sig
rede til at aflægge troskabsløftet til den nye erkebisp; men
alt forgæves; selv med alt dette guld og disse stridsmænd
vovede han sig ikke til den farlige kamp.
Men heller ikke Eskil eller kongen skiftede mening. Der
afgik nogen tid efter sendebud fra kongen og Lunde kapitel
til Rom for at bede om bekræftelse på Absalons valg: de
lagde vejen over Clairvaux, hvor Eskil opholdt sig og fik en
skrivelse med fra ham til paven. Absalon og Roskildenserne
sendte derimod andre, der skulde virke i modsat retning.
Udfaldet var, at det kom til et forlig mellem de to
modsatte anskuelser [2]; han skulde foreløbig forene de to embeder
i sin person. Dette forlig svarer da også fuldstændig til begges
ønsker, om det end pålægges Absalon som en tvungen sag,
der ikke overlades til hans frie valg. Selv således tvivlede
han måske om at kunne magte de vanskelige forhold, der altid
mere tårnede sig op omkring ham og kongen. Men nu var
der intet andet for end at vove forsøget.
Det behøver neppe at siges, at det lykkedes i alle
henseender. Rimeligvis allerede i slutningen af året 1177 [3]
modtog han det erkebiskoppelige pallium af legaten Galandus, men
allerede tidligere havde han som det synes forberedt sig på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>