- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
107

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af pavestolen, og da man engang havde indladt sig på svig,
var det sikkert det klogeste til den ende at skjule det sidste
og komme frem med ældre dokumenter, måske endog i
forfalsket skikkelse. Havde der derimod existeret et brev af
Johannes XV som det foregivne, da kan det vistnok
forudsættes som givet, at det var bleven fremlagt for Klemens,
siden hans blev ligelydende med det, medens det afveg
betydelig fra de ældre; og selv om man vilde tænke sig det
tabte af Benediktus som et ligelydende mellemled, måtte en
henvisning til det upåtvivlelig være gået over fra dette til det
nærmest følgende, siden man overalt søgte at føre enhver
adkomst sålangt tilbage som muligt. Det er heller ikke
enestående, at man på denne måde har søgt at antedatere et
privilegium, tvertimod har netop Adalbert strax efter leveret
os et håndgribeligt bevis derpå. De to buller af Anastasius
III og Johannes X (912 og 920) er nemlig som forhen
bemærket lavede efter den ægte af Viktor II (1054), hvad der
utvivlsomt fremgår af en sammenligning (dr. K. s. 531).
Adalbert har ved disse falsknerier tilsigtet at give de ny
indrømmelser, han afnødte paverne, et skær af fortidens
ærværdighed og avtoritet, og hvad han har gjort efter 1054 kan
man selvfølgelig uden at træde ham for nær forudsætte om
ham efter 1047 [1]. Vi ser således, at det store bedrageri, der
fører til udstedelsen af Innocens II’s afgørelse 1133, har sit
mindre forspil i Adalberts velmagtsdage, kun med den forskel,
at det her er de ægte buller, der er forbilled for de uægte,


[1] Det er her uden videre forudsat som det sandsynligste, at Adalbert selv har
foranlediget disse falsknerier; det er imidlertid en selvfølge, at dersom der skulde
tilvejebringes overvejende sandsynlighed for, at de nævnte buller bør henføres til en
senere tid (hvad der dog neppe er rimeligt), vilde der ikke være det mindste i vejen
for at lade Johannes XV’s følge med. Det er, efterat ovenstående var nedskrevet,
bleven drøftet i „Jahrbücher f. d. Landeskunde der Herzogthümer Schl. Holst. L.“ X
3. hefte, af W. Schröder og K. Koppmann, til hvilket tidspunkt de forskellige
forfalskninger rettest bør henføres; den sidste holder især på Limars, den første dels på
Adalberts, men for de fleste bullers vedkommende på en langt senere tid; her er det
dog af underordnet betydning at komme til et sikkert resultat i den henseende, selv
om det overhoved er muligt, thi det synes i intet tilfælde at kunne få nogen
indflydelse på opfattelsen af den nordiske kirkes stilling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free