Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens det omvendte senere bliver tilfældet. Der står da kun
tilbage med få ord at omtale den af Benediktus udstedte, af
Klemens og Leo påberåbte bulle. Den er nu tabt og det lader
sig ikke med sikkerhed afgøre, hvem der har udstedt den eller
hvad den indeholdt. Det er dog sandsynligt, at det enten var
Benediktus VIII eller IX, siden den Johannes tilskrevne bulle
kun påberåber sig Nikolaus og Agapitus, medens den sikkert
vilde have taget Benediktus med, dersom denne ikke havde
været fra en senere tid. Af disse to paver er det måske igen
det rimeligste at tænke på den første, der var samtidig med
den virksomme erkebiskop Unvan, medens der dog også kunde
gættes på den sidste, der overlevede Adalberts udvælgelse et
år. Om denne bulles indhold kan der selvfølgelig intet sikkert
siges, men det vil dog formentlig af den samtidige historie
fremgå som sandsynligt, at den i alt væsenligt gik ud på det
samme som det Agapitus tilstod Adeldag: at indvi bisper for
de nordiske folk i pavens navn.
Således står vi overfor det hundredår (936-1043), som
Adam behandler i sin histories anden bog; det omfatter
kristendommens fuldstændige grundfæstelse i Danmark (og Norge).
Til vejledning ved fastsættelsen af forholdet mellem den
nationale kirke i Norden og erkebispedømmet i denne periode er
vi altså henviste til slutninger ud af den forfalskede bulle efter
Adams referat og de historiske forhold i det hele taget.
Agapitus’s bulle er dateret d. 2. Jan. 948, og det er
rimeligt nok, at den ægte var fra samme tid, da det måtte
ligge i forfalskerens interesse at sikre sig mod vitterlige fejl i
henseende til pavens opholdssted, skriver osv. Det rimeligste
er vel også at antage, at der aldrig har existeret nogen falsk
original, men at det kun er afskriveren der har rettet lidt på
den, da den skulde sammenstilles med de andre, mod hvilke
den stak alt for meget af; nogen praktisk brug har man neppe
nogensinde havt for den. Der tør derfor også nok tilskrives
en anden mærkeligked ved den nogen vægt. Medens nemlig
både de ældre og nyere ægte buller omtaler Venderne ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>