Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bisper tillige fik øerne under sig, og vi ser da også Otto III
tage sig af Odense bispestol med samme kongelige velvilje
som af de andre. At den geografiske nærhed iøvrigt
selvfølgelig altid har nogen betydning i slige forhold skal ikke på
nogen måde bestrides; ligesom den første kirke blev bygget i
Slesvig og den næste i Ribe, således bidrog vistnok mange
ydre forhold til at grundfæste kristendommen tidligere i landets
sydlige egne end i de nordlige og østlige; men at den ofte,
ja måske i reglen, i politisk henseende har den modsatte
virkning, så den gør modsætningerne skarpere og bevidstheden om
dem klarere, afgiver ikke blot vore dage et slående bevis på,
men det fremgår alt af mange træk i tidligere tiders historie.
Hermed er da vistnok rækken af de kendsgerninger, der
kan give oplysning om den danske kirkes forhold i det store
og udadtil, for dette tidsrum udtømt. Det synes utvivlsomt at
fremgå af dem, at der i de første 200 år ikke var tale om
nogen afhængighed af erkebispedømmet i Hamborg, men at
den nordiske kirke retslig lå umiddelbart under paven, som en
„stridende“ kirke, der endnu ikke havde kunnet organisere sig
ud af sig selv og altså måtte ty til den apostoliske
myndigheds bærer i Vesterlandenes trossamfund, siden den politiske
selvstændighed, de nordiske folk levede under, udelukkede
enhver anden form. Erkebispen af Hamborg havde i det sidste
hundredår været bærer for denne myndighed ved pavens
udtrykkelige beskikkelse; han havde indviet de nordiske biskopper,
skaffet dem kejserlige privilegier(!) og ladet sig selv indvi af
dem som sine lydbisper. Og det må da også siges til ære
for disse erkebiskopper, at der fra deres side heller ikke endnu
foreligger noget forsøg på at lægge andet eller mere ind i det,
der var overdraget dem: man synes tvertimod fra alle sider
at have været enig om hovedsagen. Det var imidlertid neppe
af overdreven samvittighedsfuldhed, man hidtil havde undladt
at fremme sin sag ved underfundige midler - thi alt før 1012
antager dr. K. at bullerne vedkommende klostrene i Turholt
og Ramesloh er bleven forfalskede -, men fordi fristelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
