Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lydbisper og landet indtil Pene samt udtalte den beslutning
idetmindste engang årlig at holde et provinsmøde med dem.
Dermed var det hamborgske erkebispedømme trådt i række
med alle andre i den romerske kristenhed, det havde sit
bestemte enkelte område og stod i samme forhold til den
verdslige magt som alle andre; det var over 300 år efter den første
stiftelse at det således kom på det rene med sig selv.
Bispedømmet i Aldenborg indbefattede Vagrien indtil en
linje fra Kilfjord omtrent lige mod syd, vest om Bornhøved,
Segeberg og Oldeslo, syd for hvilken by dets grænse drejede
af mod nordøst, i retning med Trave, lidt sønden for denne
flod indtil dens munding. Ratzeborg strakte sig langs
Østersøen fra Traves munding til (og med) Vismar; dets østgrænse
bøjede sig i en bue vest om søen ved Sverin ned til Eldes
udløb i Elbe; i syd fulgte det denne flod op til Bille, der
dannede grænsen mod erkestiftet [1]. I hint fremmede som
forhen bemærket Adolf af Holsten, i dette Henrik af Bodvide
fortyskningen på det kraftigste. Ikke blot Saxerne deltog i
kolonisationen, også indkaldte Frisér, Vestfalere, Flamlændere
og Hollændere. Venderne trængtes tilbage til egnen af
Altenborg og Lytkenborg, omkring ved Pløn lå alt øde som et
bredt grænseskel mellem hedninger og kristne. Gerold gik
videre; ifølge med sine klerke (blandt hvilke Helmold) drog
han op til Aldenborg, hvor der atter byggedes en St. Hans
kirke, i Eutin indrettede han sig selv en bolig, og i Segeberg
fik han atter oprettet et kloster for at få uddannet de
nødvendige præster og for at omgive bispestolen med nogen glans.
Således var da hele bispedømmet indordnet under kirkens
bestyrelse, overalt bestod der idetmindste en officiel gudsdyrkelse
og en offenlig landefred. Gerold tænkte da på at få et
værdigt bispesæde, thi i Aldenborg, der lå afsides, som på en ø,
og ikke kunde hævde sin tidligere overlegenhed, mente han
ikke at burde indrette det. Valget var snart gjort, det faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
