Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selvfølgelig på Lybek. Da denne opblomstrende handelstad i
1158 var kommen under hertug Henrik og derved var skilt
fra grevskaberne Stormarn og Holsten, varede det ikke længe
før overgangen skete, fremmet vistnok ligesåmeget af hertugens
lyst til at hæve byen som af bispens lyst til selv at komme
den store verden nærmere. I Lybek var der desuden vistnok
alt dengang en spire til det domkapitel, som det vagriske
bispedømme rigtignok hidtil havde undværet, men dog ikke
ret vel længere kunde være foruden. Bispedømmet kaldes vel
endnu i flere år efter Aldenborg, efterat residensen var flyttet
til Lybek - (og det var jo bleven kaldt således i århundreder
uden i virkeligheden at have været der, uden vistnok rent
undtagelsesvis [1] -, men snart benævnes det dog efter den by,
der nu uimodsagt i et og alt var dets hovedstad. Snart
blomstrede det da også op, fik sin hovedkirke, sit kapitel og sine
jordejendomme, grundstammen til det bekendte bispedømme
Lybek (Eutin), der først sekulariseredes 1803, og dets bærer
blev i den følgende tid, under Lybeks tiltagende storhed, en
af de nordalbingiske egnes mest betydende mænd. Som den
bestemte dag, der fuldendte dets indretning og afsluttede dets
gennem århundreder fortsatte indstiftelse, sætter Laspeyres d. 12.
Juli 1164, da hertug Henrik, få dage efter grev Adolfs død,
stadfæstede sine gaver og løfter med erkebispens og alle hans
lydbispers samtykke og bekræftelse.
Før vi forlader det vagriske bispedømme, må her endnu
omtales et nyt indlæg i den gamle strid om Femerns ældre
forhold, af dr. Ravit (i Jahrb. f. d. Landeskunde der Herz.
Sch. H. L. IX). Forfatteren hævder her atter overfor
Velschows gentagne gange fremsatte opfattelse (Universitetsprogram
for 1854), at der intet foreligger som kunde bevise denne øs
erobring af de Danske før Valdemar Sejrs tid (så langt vil
han altså dog lægge den tilbage efter jordebogens udtrykkelige
vidnesbyrd). Alt beror i denne henseende på opfattelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
