Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der havde skabt den fra ny af (sml. Saxo p. 796 f. -
præfectumque oppidi Sverini, Guncellinum, quod nuper a Saxonibus
in potestatem redactum jus et formam civitatis acceperat -).
De mænd, hertugen satte i spidsen for den ny koloni, synes at
have egnet sig fortrinlig dertil. Berno var en from og nidkær
ordets tjener, men tillige stadig betænkt på at vinde land og
folk for sin verdslige herre og ven Henrik Løve, der ikke
yndede kirken uden der hvor den vilde gå hans ærender.
Guncelins oprindelse er det ikke lykkedes de tyske lærde at
komme efter; han har altså rimeligvis ligesom Berno alene
havt hertugens gunst og sin personlige dygtighed at takke for
den stilling, han kom til at indtage; hans navn findes alt
blandt de i Lyneborg forsamlede mænd, der 1158 afgjorde den
vendiske kirkes sager. Friherre v. Hammerstein har i en
omfattende og lærd afhandling („Die Besitzungen der Grafen
von Schwerin am linken Elbufer und der Ursprung dieser
Grafen“ i Zeitschrift d. hist. Vereins f. Niedersachsen 1857)
underkastet de forhold, hvorunder Guncelin virkede, en samlet
undersøgelse. Der er herefter sandsynlighed for, at en række
ejendomme, greverne af Schwerin senere havde vest for Elbe,
især i fyrstendømmet Lyneborg, men også i bispedømmerne
Ferden, Bremen og Magdeborg, i Altmark og endnu andre
steder, alt fra først af har været forenede med det
meklenborgske grevskab, og at grunden hertil må søges i den
omstændighed, at tyskheden fra først af kun meget betingelsesvis
har kunnet få fast fod i Obotriternes land. Helmolds ord, at
hertugen „lagde en vis adelsmand ved navn Guncelin, en
kampdjærv mand, tilligemed krigsmandskab“ (cum militia, I
87) i den ny borg, forklares da også i henhold hertil om de
lensmænd, der fra nu af blev knyttede til landet øst for Elbe
og dets vordende greve, medens deres ejendomme lå på den
anden, den saxiske, side af floden: det var noget de verdslige
fyrster kunde lære af kirken, der jo stadig forsynede (og
forsyner) sine missionærer med midler hjemmefra og overlod det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
