Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til fremtiden, om de ligesom kunde fæste rod i det ny land
og hente deres næring af det.
Det varede ikke længe før Obotriterlandets hovedborge kom
i Saxernes hænder. Medens Guncelin selv beholdt Sverin og
det vigtige Ilov (n. o. for Vismar), satte hertugen Henrik af
Skaten på den gamle Meklenborg; denne førte en mængde
Flamlændere med sig og dannede en nybygd midt imellem
Venderne; Ludolf af Peine blev sat over Malchow, en borg i
nærheden af Müritzersee, Ludolf af Brunsvig endelig fik borgen
Cuscin, som dr. W. søger i samme egn, lidt længere mod vest.
Niklots sønner, Pribislav og Vertislav (den tredje, Prislav, var
i Danmark), sad derimod i Verle, i Kissinernes land, syd for
Rostok; deres herredømme strakte sig herfra mod øst henimod
Pommern, men de anerkendte, idetmindste formelt, hertugens
overhøjhed (Helmold I 87). Det gik dem nu altså som det
forhen var gået Vagrerne under deres Pribislav, de fik valget
mellem inden føje tid ikke blot at bøje sig for kristendommen
og den tyske kultur, men tillige selv at blive Tyskere, eller
at vælge ny kampe og gå tilgrunde i dem. Det er jo bekendt
nok, også fra vor tid, hvor hensynsløse og hjerteløse Tyskerne
er i den henseende, især overfor de slaviske folk, overalt hvor
de har magten; den samme udvikling gentages jo den dag idag
i Posen, efterat umådelige strækninger i tidens løb er
fortyskede. Skønt det er en tysk forfatter der skildrer os
Obotriternes undertvingelse, genlyder dog hver side i hans bog af
det hendøende folks bitre klager over det overmod og den
råhed, der gjorde sejrherrerne så utålelige, af den sorg og
harme, der hvilede over Venderne, medens den ene af deres
stormænd efter den anden nedsank i fattigdom og forglemmelse
eller søgte sig et nyt hjem der, hvor Tyskerne endnu ikke var
nåede hen, hvis han ikke foretrak det fredløse liv på havet i
en fortvivlet kamp for tilværelsen. Og samtidigt bredte den
ene Tysker sig ved siden af den anden på de forladte gårde,
i hvis ejere almuen hidtil havde set sine førere og venner; nu
mødte de indfødte kun foragt og hån over deres sprog, skikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
