Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og fædrenetro hos de store, og der hvor de før havde fundet
en støtte lignedes de nu ved hunde og urene dyr. Det kom
derfor også til fortvivlede forsøg på at generhverve den tabte
frihed. I året 1164 angreb Pribislav i forening med Kasimir
og Bogislav af Pommern de tyske nybygder; Meklenborg blev
erobret og jævnet med jorden, henved 100 Flamlændere dræbte,
kvinder og børn slæbte bort i trældom; de østlige borge
Malchow og Cuscin måtte overgive sig mod mandskabets fri
bortgang, overalt hærgedes hvad der var tysk. Da samledes
selvfølgelig de tyske fyrster for at hævne nederlaget; ved Verchen,
ved den nordlige spids af Kummerow sø på grænsen af det
nuværende Meklenborg og Pommern, kom det til en afgørende
kamp; grev Adolf af Holsten faldt, men Venderne led et
fuldstændigt nederlag ved Guncelins tapperhed; 2500 stridsmænd
fandt døden, resten adspredtes. Henrik og kong Valdemar,
der til samme tid løb ind ad Penes munding, begyndte at
forfølge sejren; men pludselig opgav hertugen det igen og hver
gik til sit. Kampen fortsattes derpå i det små i Obotriternes
land og endte med Vendernes udryddelse som folk; kun
levninger blev tilbage i det ødelagte land og blandedes med de
fremmede; mangfoldige forlod det for at søge tilflugt hos deres
frænder mod øst - men her blev de grebne og solgte som
trælle - eller på havet og de fremmede kyster, hvor en ny
kamp på liv og død ventede dem.
Det varede dog ikke længe før de altid vaklende forhold
bragte hertugen til at attrå et forlig med sine naboer; han
indrømmede Pribislav alle sin fader Niklots lande, undtagen
grevskabet Sverin, der indskrænkedes til den sydlige del af
det nuværende Meklenborg; Kasimir og Bogislav anerkendte
derimod ligeledes hans lenshøjhed, og lod deres land nord for
Pene optage i bispedømmet Sverin, som det senere i
stiftelsesbrevet hedder „bevægede ved den fromme Bernos prædiken“.
Dermed var da hele det område, der fra først af var bestemt
for erkebispedømmet i Hamborg, med alle vedkommendes
samtykke lagt ind under kirken og den saxiske lenshøjhed. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
