Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var kun en undtagelse: Ryø, med sin Svantevit og sin gamle
kongeslægt, der nu ikke blot repræsenterede den lille øs
stridbare indbyggere, men hele Vendlands underkuede almue og
alt det vilde hedenske mod, der endnu ulmede under asken af
de afbrændte lunde og borge. Et blik på kortet viser, hvilken
betydning denne ø måtte få netop nu; ligesom Als, der er
bleven kaldet nøglen til Sønderjyllands fastland, ligger den
langs et smalt sund som en stadig trusel, som et tilflugtssted
for de forfulgte og et mødested for de misfornøjede. Det var
derfor intet under, at hertugen først og fremmest ønskede at
få hedenskabet knækket på denne ø, og at han til den ende
befalede sine lensmænd på enhver måde at hjælpe de Danske
til dens indtagelse.
Således stod sagerne, da kong Valdemar og Absalon
foretog det berømte tog mod Arkon og Karens, Ryøs tvende
våbenpladser, et tog der står i den danske historie med en ganske
ejendommelig glans, og også i Vendlands er en af de mest
epokegørende og dramatiske begivenheder. Om enkelthederne
kan der her ikke tvistes, da Saxe er den eneste og
fyldestgørende kilde; derimod kan det almindelige synspunkt for
denne erobring, ligesåvel som tidspunktet da den fandt sted,
endnu ikke siges at være klaret ved de seneste tyske indlæg.
Otto Fock har i sit ovenfor nævnte skrift givet et ret
værdifuldt bidrag til Ryøs historie i den hedenske tid, ligesom
han giver ikke få geografiske oplysninger, ledsagede af tvende
oplysende kort, et over hele øen, et andet i farvetryk over
Arkons volde. Det standpunkt derimod, hvorfra han bedømmer
begivenhederne, betegnes lettest ved den oplysning, at han var
en af de fanatiske naturer der i 1848 forlod universitetet i
Kiel for at deltage i oprørskrigen mod Danmark; han lader
altså ingen lejlighed slippe forbi til at omtale de danske
tilstandes usselhed og den tyske kulturs alt overvindende magt.
I den henseende danner han en modsætning til dr. Wigger,
der vel undervurderer det nordiske øfolks betydning i de
vendiske begivenheder - som også vore forfattere i reglen har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
