Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyere tyske bidrag til den danske middelalders historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Følgerækken af begivenhederne peger imidlertid afgjort på det sidste,
til hvilket det også henføres både af dr. Wigger og Codex
diplom. Pomeraniæ (nr. 27). Samtidig er nemlig det brev
udstedt, hvorved Knud Lavard sættes på helgenlisten, og hans
skrinlæggelse fandt efter Saxe sted sommeren efter at
sendebuddene var kommen hjem, men det var, som det fremgår af
alle vidnesbyrd, i 1170. Det samme fremgår desuden af et
andet hensyn. Kejser Fredriks stadfæstelsesbrev for Sverin
er dateret i begyndelsen af Januar 1170; men det svarer
utvivlsomt til den pavelige afgørelse, der netop var 2 måneder
ældre, der er ikke fjerneste grund til at tro, at den iltre hertug
skulde tøvet med sin indsigelse i år og dag. Dette sidste
tages imidlertid ingensteds med i beregningen.
Fock går nu videre; selv om det kunde godtgøres, at
Alexanders brev var fra 1169, så vilde det intet bevise, siden
der intet står i det om, hvor længe før begivenheden fandt
sted. Her kommer han dog i modsigelse med sig selv. Han
fremhæver netop selv, og med fuld føje, det hastværk, kongen
og Absalon viste på Ryø, i løbet af et par dage ordnede de
alle dets anliggender, modtog gisler og hyldningsløfte og begav
sig på hjemvejen. Hvorfor skulde de da pludselig lade sig så
god tid med at få pavens stadfæstelse på den ny erobring?
Og denne havde ingen grund til at betænke sig længe; dels
var Ryø allerede tidligere anerkendt som hørende til den danske
kirke, dels havde kongens bøn en så vægtig talsmand som den
ivrige erkebiskop Eskil, der stod Alexander nær som ven og
tidligere lidelsesfælle. Og udtrykkene i kejserbrevet tyder på
det samme; efterat Svantevits ødelæggelse er omtalt, fortsætter
det nemlig: „efter disse bedrifter begav da hin biskop sig til
vor højhed -“ (igitur post tantos labores idem episcopus
serenitatem nostram adiit -), et udtryk der ligesålidt går ud fra
en længere mellemtid, som denne i og for sig har allermindste
sandsynlighed for sig.
Vi kan da ikke på nogen måde blive stående ved det
rent negative resultat, hvortil Fock kommer efterat have set på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
