- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
194

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald Hårdråde i Limfjorden. Anmeldelse.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lusbredning), men dér er der et ejd fra indhavet (fjorden)
vester til havs, derhen roede Haralds mænd om kvælden.
Snorre nævner altså en dobbelt bevægelse: indad i fjorden til
det sted, hvor den er bredest, og videre indtil det sted, hvor
den er tilende og skilles fra havet ved et ejd. Ligeledes har
han en dobbelt modsætning: den smalle del af fjorden
modsættes bredningen, og hele fjorden („den indvendige vig“)
modsættes havet; hine to står i umiddelbar forbindelse med
hinanden, disse to er adskilte ved et ejd, som kongen må
drage sine skibe over.

Netop således taler også den anden kilde, som giver os
underretning om denne bedrift og uden hvis vidnesbyrd vi
neppe vilde kunne tillægge Snorres fortælling nogen synderlig
betydning. Det er Knytlingesaga, der i sin skildring af de
danske lande kommer til at omtale Limfjorden og her blandt
andet siger: „úr norðanverðum Limafirði er mjótt eið vestr
til hafs, er heitir Haraldseið“ (fra Limfjorden er der mod nord
(vest) et smalt ejd vester til havs, som hedder Haraldsejd),
hvorpå den nævner Haralds bedrift. Dette simple og som det
skulde synes aldeles afgørende bevis på vor opfattelses
rigtighed søger hr. St. at afkræfte ved den oplysning, at denne
„så meget yngre“ forfatter rimeligvis har lånt sin efterretning
af Snorre eller i alle tilfælde har havt samme hjemmelsmand
som han, da flere udtryk er fælles for dem. Heller ikke på
dette punkt har han imidlertid henvendt sig tilden „udmærkede
kritiske undersøgelse af Snorres historieskrivning", thi her vilde
han have læst, hvad der alt forhen ikke var ubekendt, at
Snorre selv citerer en „Knudssaga“, der efter al menneskelig
sandsynlighed netop er det parti af Knytlinga, som vi her har
brug for, og han vilde endvidere have erfaret, hvad Storm
først har eftervist, at det egenlig ikke er Snorre, som har brugt
„Knudssaga“, men den ældre Morkinskinna, som han udskriver,
medens Snorre rimeligvis ikke har kendt den. Heller ikke
vil nogen historiker ellers være tilbøjelig til at udlede to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free