Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald Hårdråde i Limfjorden. Anmeldelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterretninger, den ene af den anden, som hver især i nogle få
linjer har helt forskellige efterretninger.
Hr. St. oversætter nu Snorres ord således: „Kong Harald
styrede sine skibe ind i fjorden. Dér hvor den er bredest
hedder den Lysbredning, og dér er der fra vigen, som ligger
indenfor, et smalt ejd (barre, øre) vester til havs (ud i vandet).
Derhen roede osv.“ Forklaringen, som følger med, er denne,
at Snorre kun kender én modsætning, thi den bredning, som
han først sammenligner med et hav, er det han senere kalder
havet; ejdet findes altså mellem fjordens smalle del og
bredningen, det er kort sagt Løgstør grunde. Hvad der jo især
må være generende for denne fortælling er udtrykket „til hafs“,
det gøres derfor også til genstand for en lang undersøgelse,
hvis resultat er, at det ikke betyder at ejdet „fører til havet“,
går ud imod havet, men derimod at det er „ude i havet“, i
lighed med vort udtryk „til søs“, og da så fjorden kaldes et
hav, vil Snorre (og Knytlinga, der ikke kalder den et hav!)
altså kun sige, at ejdet ligger ude i vandet mod vest. Det er
ikke altid let at komme på det rene med betydningen af et
levende sprogs talemåder, men en parallel vil dog måske
foreløbig klare stridsspørgsmålet noget. Ingen vil benegte, at
udtrykket „i luften“ betegner en væren „oppe i luften“; der vil
kunne anføres ligeså mange exempler derpå som på at „til
havs“, når det bruges om ting, som kunne være ude i vandet
(skibe, fisk, skær osv.) virkelig betegner dette. Men når man
nu siger om en syg, at han har været „i luften“? Nej, en
fugl, en fjer, et videnskabeligt paradox, det lader sig høre,
men en syg! Og nu et ejd, hvis natur det er at hænge sammen
med landjorden?
Vi vil sammenligne et andet lignende sted hos Snorre
for at se, om han dog ikke skulde bruge udtrykket „til havs“
i den her naturlige betydning. Ikke blot Harald, alt hans
ældre broder Olav skal have været indelukket i et farvand,
nemlig Mælaren; at hele fortællingen rimeligvis må forkastes
som sagn, skønt den findes hos Snorre, gør her intet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
