Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man da synes, at vi havde sikkert fodfæste, siden denne
konges dattersøn jo var kilden til Adams fortælling; men det
viser sig snart, at det ingenlunde er tilfældet. Forfatteren
begår også her de mest påfaldende fejltagelser [1]; oprøret i
Vendland og hedningerries udskejelser i Oldenborg henfører
han til Otto III’s død (1002) istedenfor til Otto II’s (983)[2],
kampen mellem Olav Trygvesøn og de andre nordiske konger
til Øresund istedenfor til den vendiske kyst; ja endog med
hensyn til Sven Estridsøns moder tager han mærkelig fejl ved
først at lade hende være gift med en normannisk hertug
„Rikard“, senere med Ulv jarl, medens sandheden er, at hun
efter dennes drab ægtede Robert af Normandiet. Traditionen
i det danske kongehus var desuden ikke uafbrudt vedligeholdt
i den nærmest foregående tid, begivenhederne i England lå
mellem Sven Tveskægs ungdom og Sven Estridsøns
kongedømme, denne havde opholdt sig i Sverig i sin bedste
ungdomstid, hans fader var dræbt, medens han var en dreng,
senere havde hans liv været en stadig kamp med Normændenes
konger. Man kan således i det hele gå ud fra, at Adam ingen
bedre underretning fik af kong Sven om hans morfar, end han
vilde kunne have fået af enhver nogenlunde vel underrettet
mand blandt de samtidige; hans fortælling beror altså på en
omtrent 80årig tradition, uden „formildende omstændigheder“.
Opfattelsen af Sven Tveskæg er såvel hos de nyere som
hos de ældre forfattere meget forskellig; det er især prof. P.
G. Thorsens fortjeneste at have fremdraget de samtidige,
aldeles pålidelige kilder for at stille denne store konge i det
rette lys („De danske runemindesmærker“ I 119 ff.). Det
viser sig da, at ikke blot samtiden bedømte ham anderledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
