Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end middelalderens krøniker og årbøger i almindelighed, men
at der også bevaredes en renere tradition om ham langt ned
i tiden, nemlig hos Islænderne og Sven Ågesøn, hvortil som
forhen anført slutter sig den ene overlevering i
Roskildekrøniken. De andre beretninger må føres tilbage til Adam af
Bremen som deres rette kilde, han formede opfattelsen af kong
Sven så bestemt, at den måtte fortrænge enhver anden, som
den stødte på, alt som i tidens løb de ældre kilder glemtes
og han kom til at indtage den første plads overalt. Allerede
Roskildekrøniken overdøver sin egen fortælling med Adams
brede fremstilling af fadermorderen og de kristnes forfølger;
Saxe går helt op i den samme forestilling, skønt han også
her er mildere i sine udtryk end Adam, og de senere går
altid videre i udmalingen af hans ondskab.
Adams hovedanke mod Sven, den der betinger de andre,
er hans frafald fra kristendommen; derfor fik det onde magt
over ham, så han dræbte sin fromme fader, derfor led han
også en retfærdig straf ved i 14 år at fare fredløs omkring
fra sted til sted, hånet og forladt af alle. Saxe følger ikke
Adam ubetinget i denne skildring; han indskrænker de 14 til
7 år; han véd intet om en gentagen fordrivelse af kong Olav
Svenske; derimod lader han ham blive tagen tilfange tre gange
af Jomsvikingerne, medens kong Sven dog kun har hørt om
de to. Roskildekrøniken er endnu mere afvigende, den lader
Olav Trygvesøn fordrive ham, hvorpå han kommer tilbage ved
Olav Svenskes hjælp (Svolderslaget), derpå fanges han tre
gange af vikingerne og falder tilføje for kirken. Af alt dette
synes bestemt at fremgå, at der var en dansk tradition, som
tilskrev Sven Tveskæg et frafald og påfølgende hårde straffe.
I de samtidige kilder findes der intet herom; ikke blot
„Emmas lovtaler“, men også Tyskeren Thietmar er uvidende
om det; Sven Ågesøn, altså den mildere tradition, siger, at
Sven var en god kristen. I og for sig er det let forklarligt,
at en falsk opfattelse efterhånden kunde gøre sig gældende
med hensyn til hedenskabets forhold til kristendommen her i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
