Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
riget og tidspunktet for den sidstes sejr. Det kom nemlig an
på, hvad man vilde anse for det afgørende kendemærke på
sejren. Ligesom man fra et strængt kristeligt standpunkt kan
sige, at læren ikke har sejret endnu og aldrig vil vinde sejr
her på jorden, således kan man fra samme standpunkt i en
anden mening sige, at den har sejret fra det øjeblik af, da
ordet forkyndes frit for folket. I historien vil man dog i reglen
bruge hin betegnelse, når den ydre form, som kristendommen
snart efter sin organisation udviklede i kirken, har vundet
overhånd, således at gudsdyrkelsen offenligt foretages efter
kirkens skikke; på denne måde opfattes sagen af Valdemar
og Absalon, når de efter sejren over Arkon nøder Ryboerne
til at love, for fremtiden at lade deres gudsdyrkelse foregå
efter dansk skik: omnia veræ religionis momenta Danico ritu
celebranda -; således vedtoges det også på Island, at alle
skulde døbes og tro på én gud. Men efterhånden gjorde man
andre synsmåder gældende; kirken med hele sit apparat af
bispedømmer og domkapitler, præsteskoler og klostre,
gudstjenesten med hele sin glans og latinske herlighed,
højtidsdagenes brogede række, fastedagenes overholdelse, og de
kirkelige straffes anvendelse ved hjælp af den myndighed, det
kirkelige liv havde vundet over menigheden, - alt dette, der
kun langsomt trængte igennem og formede sig til et system
hos et fribårent folk, ansås for det væsenlige, og det tidspunkt,
fra hvilket man skulde regne kristendommens sejr, flyttedes
derved stadig længere ned i tiden. Saxe siger således meget
frimodigt i sin indledning, at den kristelige lære jo først „for
nylig“ er kommen til Danmark tilligemed latinen; kongelisten
i Lund, der vel er et halvt hundred år ældre, rykker dog
tidspunktet noget længere tilbage og begynder rækken af „de
katholske konger, ved hvis nidkærhed den katholske tro har
havt fremgang, der af kærlighed til religionen byggede kirker
på forskellige steder og betænkte dem med kongelige gaver,“
med Sven Estridsøn. Adam daterer nu rigtignok kirkens
foreløbige sejr fra Harald Blåtand, men han lader dog en reaktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
