Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtræde efter hans død, så det først bliver i Svens senere år,
den endelige afgørelse finder sted, og denne opfattelse er da
som bekendt bleven stående indtil den dag idag.
Der er dog meget, som bestemt taler imod, og ikke et
eneste afgørende træk, der begrunder den; Adam giver
ligesålidt som kongelisten eller Saxe den rette grænse for
hedenskabets overvægt i Danmark. For at komme til sikrere
resultater er det nødvendigt at se os om efter vidnesbyrd fra den
samtidige historie. Et fast holdepunkt har vi i lærens
vedtagelse på Islands althing 1001 og dens samtidige sejr i
Norge under kong Olav Trygvesøn. Allerede heraf er det
berettiget at slutte tilbage til en ældre udvikling i Danmark,
en slutning der bekræftes såvel af danske som højnordiske
kilder. Prof. Thorsen har alt gjort opmærksom på det træk i
Njáls saga, at Kolskæg en 7-8 år før drog til Danmark og
lod sig døbe; Helveg har i sin kirkehistorie fremhævet et ældre,
idet der nemlig fortælles, at Gisle Sursøn kom til Viborg i
Harald Gråfels tid (før 976) og lod sig primsigne for at kunne
færdes mellem de Danske. Hertil kommer det endnu ældre,
at Harald Gråfel og hans brødre døbes for at kunne få
tilhold hos Harald Blåtand, altså før 961[1]. På samme måde
opfatter Ælnoth forholdet i „Knud den helliges levned“.
„Nordens riger, siger han, der ligger afsides fra verden, var længe
hengivne til hedenskabets skikke; - de folk, der bor længst
borte fra Frankerne og Saxerne: Svenske, Gøter, Normænd og
Islændere, modtog såmeget senere troens tegn, som dens
lærere foretrak at holde sig fjernt fra dem, både på grund af
deres fattigdom og deres medfødte vildhed. De Danske
derimod, der bor nærmere ved Galler og Saxer, og også deri
overgår hine folk, at de lægger vind på jordens dyrkning,
modtog treenighedstroen, før hine kendte noget til den; de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
