Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hædrede deres land under ædle kongers indflydelse og råd (vi
et consilio) ved fra dag til dag at forøge kirkernes antal
tilligemed bisper og præster osv.“[1] Det indbyrdes forhold i
udvikling holdt sig endnu i Ælnoths dage, thi medens
kirkeskikkene havde opnået fuld gyldighed i Danmark, klager han
over, at Normændene og Islænderne endnu stod langt tilbage
i den henseende; et lignende indtryk får man af Adams sidste
bog: om Nordens øer og folk.
Det mest afgørende er endelig den samtidige Widukinds
vidnesbyrd. Han endte sit skrift ved år 967 og fortæller den
bekendte historie om Poppo for at glæde kejser Ottos datter
Mathilde, for hvem han skrev, med dette træk af sin faders
omhu for kristendommen. “Alt forlængst var de Danske
kristne, siger han, men de dyrkede ikke desmindre afguderne
på hedensk vis. Da hændtes det engang, at det kom til en
ordstrid om gudsdyrkelsen ved et gæstebud, hvor kongen var
tilstede; de Danske påstod, at Kristus vel var en gud, men
at de andre dog var større, siden de gav menneskene
mægtigere tegn og varsler. En klerk ved navn Poppo, der nu er
biskop og fører (et strængt) munkeliv, vidnede derimod, at
der kun er én gud, fader, søn og helligand, men at billederne
er onde ånder og ingen guder.“ Dette bekræftede han efter
Haralds opfordring ved jernbyrd. Derved omvendtes kongen,
han bød alle at dyrke Kristus som den eneste gud, men at
forkaste afguderne, ligesom han viste Guds præster al skyldig
ærefrygt. Widukind siger ikke, når dette er sket, heller ikke
kan den tilføjede bemærkning om, at det er Ottos fortjeneste,
at kristendommen blomstrer i Danmark, bringes i umiddelbar
forbindelse med dette faktum, Ottos virksomhed falder senere,
hvis den da overhoved bestod i andet end det rent formelle
brev, hvorved han tager de jydske bispedømmer under sin
beskyttelse [2]. Snarest må man vel sætte Poppos jernbyrd
tilbage til noget efter Unnis tid; i alle tilfælde falder den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
