Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for en træl (fordi han var købt), og dette, som han kunde
have ladet de få undgælde for, dersom han havde været
besindig nok dertil, hævnede han i sin ustyrlighed ved en
almindelig ulykke, - han overlod riget til de fremmede og
ombyttede fred med kamp, hjemmet med de vildsomme veje,
Gud med djævlen og hans engle; han drog på hærtog til
England og kæmpede der til sin død.“ Det lå ikke så fjernt for
den, der havde været stillet skarpt overfor modsætningen mellem
kristendom og hedenskab, at komme til den tro, at en slig
færd, at øve vold og uret mod et fremmed land og folk, kun
kunde forenes med det sidste. Historien har imidlertid
forlængst godtgjort, at det er en stor fejltagelse; kristendommen
formår meget over sine sande bekendere, kirken og dens
gudsdyrkelse intet. At kalde Sven en hedning, fordi han hærgede
England indtil sin død, strider mod den historiske sprogbrug;
men ikke desmindre er det udentvivl det, han har at takke
for sit slette rygte hos den noget fjernere stående eftertid,
selvfølgelig i forbindelse med den ulykkelige frændekamp.
Vi går dernæst over til at betragte enkelthederne i den
formentlige kristenforfølgelse; det er ikke mange. Adam
fremfører kun ganske i almindelighed den påstand, at selve kampen
mellem søn og fader var foranlediget af religionsmodsætningen;
de mange, der af Harald var tvungne til at antage
kristendommen, sammensvor sig imod ham, deres sejr blev derfor
hedenskabets. Dette mangler imidlertid i virkeligheden ethvert
holdepunkt. Forfatteren af „Knuds levned“ (Emmas lovtaler)
siger, at Harald, fuld af misundelse over den yndest, sønnen
vandt hos alle, åbenlyst søgte at få ham fjernet fra riget, idet
han svor på, at han ikke skulde komme til styret efter ham.
Hvad der her siges om grunden til kampene mellem Sven og
Harald er i og for sig det rimeligste, og det stemmer med
de sikreste træk i den nordiske tradition. Harald var hård
og hensynsløs på sine gamle dage, måske yderligere forbitret
i sit sind ved det uheld, der traf alle hans kæreste planer:
Danevirke blev taget og brændt, Hakon faldt fra og besejrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
