Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tradition om kong Eriks tog til Danmark er der tre andre
kendsgerninger, der tyder på det samme. Den første af disse er
Thietmars udsagn, at Sven ved at gå i viking overlod riget
til de fremmede — og det modbeviser da også på det
fuldstændigste den senere fortælling om, at Erik fordrev ham —;
den anden er beretningen om de vikingesværme, „danske og
svenske“, siger Adam, der hærgede op ad Weser i sommeren
994, medens Sven var i England; den tredje er forskellige
møntfund i Danmark, der synes bestemt at tyde på urolige
tider netop dengang[1].
Disse møntfund er beskrevne i „Annaler for nord.
oldkyndighed 1842—43“ af C. J. Thomsen og J. C. Lindberg;
et af dem var fra Valse på Falster, et andet fra Bornholm og
2 fra egnen af Ålborg; dertil kommer endnu et ældre ganske
lignende fra Skåne (s. 43). Især det første af disse udmærkede
sig ved sin righoldighed både af vester- og østerlandske mønter,
en omstændighed, der i og for sig vidner om en levende
handelsforbindelse både med Tyskland og de sydligere lande
mod vest og med de arabiske lande i Asien; derimod
manglede, besynderlig nok, næsten helt engelske mønter, som man
snarest vilde været tilbøjelig til at vente. De yngste
vesterlandske mønter, der fandtes her, må efter al rimelighed
henføres til året 990, de yngste kufiske, hvis tid kendes bestemt,
er en 10—20 år ældre; dette forhold er ens for alle 5 funds
vedkommende, en omstændighed, der i høj grad taler for, at
det var de samme begivenheder, som foranledigede deres
nedsættelse i jorden; thi at de er bleven nedsatte for at skjules
og senere er glemte, rimeligvis på grund af ejermændenes død
eller bortførelse i trældom, synes at fremgå af hele den måde,
de fandtes nedsatte på. Her synes der da i sandhed at være
en mærkværdig overensstemmelse mellem meget forskelligartede
vidnesbyrd om et uroligt tidsrum, der har afbrudt en fredelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
