- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
250

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Stedet hvor Erik Emune blev dræbt.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tjeneste, man kunde gøre den mand, var at slå ham ihjel!
Hvorom alting er, så er fortællingen om at Plog i Ribe tog
tjeneste hos kong Erik noget selvstændigt, der af Saxe tages
med for at karakterisere manden som en nidding. Men det
hører tillige til det følgende; thi fra det øjeblik af, da Plog
havde taget måle, var han optagen i kongens følge, medens
han hidtil vel havde været hirdmand, men uden at gøre
tjeneste om kongens person og derfor uden at tage måle[1]. At
han gjorde det, var selvfølgelig for at få lejlighed til drabet,
at han forsvarede det med den uhyggelige spøg forudsætter,
at man særlig bebrejdede ham netop dette.

Og lejligheden frembød sig snart, ikke samme dag, måske
ikke engang samme uge, det står der intet om — kong
Valdemars dødsfjender blandt hirdmændene søgte forgæves
lejlighed i måneder og år —, men det traf sig, at der gaves
anledning til at holde thing; netop dengang kom nemlig bønder
til kongen for at bede ham om en voldgiftsdom, han derimod
henskød sagen til thinge. Hvad var det nu for et thing?
Saxe giver os en modsætning: Ericus rogatus componere —
og publica concio. Er der nu god mening i at tænke sig
denne modsætning som den mellem kongen alene og et
hirdstævne? Hvad skulde hirden? Det kunde jo ikke være kongens
mening derved at give sagen større højtidelighed, eller at
rådføre sig med sin hird; vilde han sligt, kunde han jo lade
vedkommende kalde; hirdmænd er ikke de rette dommere eller
vidner i sager mellem bønder. Det „offenlige thing“ må
nødvendigvis være et thing, hvor de stridende parters ligemænd
er at træffe, hvor kongen altså kan få oplysning om sagens
sammenhæng fra andre sider eller oplysning om tidligere
tilfælde af den art osv., kort thing af bønder. Og det samme
stadfæstes af den tredje fortælling, der slutter sig hertil: en
af almuen (plebs) kærer på Plog og dennes forklaring æskes;


[1] De herhen hørende forhold har jeg nærmere behandlet i en egen afhandling,
der er indleveret til oldskriftselskabet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free