- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
251

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Stedet hvor Erik Emune blev dræbt.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

thinget var altså ingenlunde indskrænket til den ene sag. Da
så kongen er dræbt, råber Plog: kongen slog jeg, slår I nu
hans svende (milites), hvorpå hirdmændene adsplittes af frygt;
bønderne var altså tilstede i stort overtal. Det er derfor
utænkeligt, at der her skulde være tale om andet end et ganske
almindeligt thing, hvad enten det nu holdtes for et herred
eller et større område.

Hvor dette thing holdtes siger Saxe intet om; fortællingen
knyttes for ham til Ribe som det sted, hvor kongen havde
taget Plog i sold og senere var bleven begravet; men hvor
drabet udførtes vidste han ikke eller brød han sig ikke om at
meddele; det er ikke den eneste gang vi træffer dette hos
ham. Havde vi altså ikke andre kilder end de to nævnte,
vilde vi kun vide dette med sikkerhed, at kong Erik faldt på
et offenligt thing ved, i nærheden af (men ikke i) Ribe. Vi
kommer nu til den tredje kilde, Sven Ågesøn, der navngiver
thingstedet som det på Urne, ved hærvejen på skellet af
Lyngtoft og Ris herreder.

Man skulde antage, at dette vidnesbyrd af en forfatter,
hvis fader selv hørte med til landets mest fremragende mænd
på kong Eriks tid, ja endog stod ham personlig nær, måtte
ubetinget stå til troende, siden ingen anden kilde bruger et
eneste udtryk, som strider derimod. Ikke desmindre søger hr.
K. ved flere indvendinger at svække dets betydning. Til disse
vil jeg nødig regne tvivlen om, hvorvidt Åge Kristjernsøn
endnu stod på kongens parti, da denne blev fældet nogle få
år efter at de havde kæmpet sammen mod Nils, thi jeg
formår ikke at indse, hvad en mands partistandpunkt har at
gøre med hans viden om et historisk faktum, der havde
selvsamme interesse for venner og fjender; spørgsmålet er, om
han stod begivenhederne nær og levede med i dem, og det er
der jo ingen tvivl om; ved kongevalget kort efter fremtrådte
den gamle høvding Kristjern selv på thinge, hvor kongevalg
holdtes, med barnet Valdemar for at hævde dets ret for
fremtiden. Nu er det jo vist nok, at hverken Kristjern eller Åge er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free