Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag till Oplysning af Middelalderens Love og Samfundsforhold. I. Oldinge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anden i reglen „etting“, ligesom vedkommende bestillingsmænd
endnu kaldes både Eding, Etting og Elting (Elter). Der findes
nemlig endnu sådanne rundt omkring i Ejdersted; nu synes de
kun at have med vej- og digevæsenet at bestille, medens de
såkaldte „rådmænd“ forestår de andre offenlige anliggender[1].
I Kotzenbül sogn forekommer dog endnu 6 „elterskab“,
adskilte bondelag eller selvstændige byer[2], og at dette er af
samme oprindelse og netop indeholder ordet i en ældre form
kan der vel neppe være nogen tvivl om; rimeligvis har
jordebogen overalt havt elting, eller vel endog alting, medens
afskriverne tildels har forandret det efter deres tids sprogform. —
Efter Slesvigs ældste stadsret findes der dér i byen fire
mænd, som kaldes „stadens ældste“ (seniores de civitate); de
skal have 2 mark penge, hvergang der slås ny mønt (nemlig
for tilsynet dermed). „Det må anses for tvivlsomt, siger
Stemann (Retshist. s. 105), om de i kap. 32 forekommende
„seniores 4 de civitate“ er at forstå som rådmænd eller som
gildeoldermænd.“ De var vistnok ingen af delene; thi
gildeoldermænd kunde jo ikke kaldes „stadens“ oldermænd, og dog
betyder senior i selve loven andensteds „oldermand“ (senior
pistorum, bagernes old.) og kan altså ikke her være brugt om
rådmænd (consules), der er en senere tysk institution. Af
lovens kap. 24 ser vi derimod, at byen var delt i „rækninger“
(der i den senere lov gengives ved „fjerdinger“), idet der
bestemmes, at den bonde, der med rette kræver penge af en
bymand, deri skal understøttes af „fogden og borgerne i den
pågældende rækning“. Benævnelsen „rækning“ kommer
vistnok af det oldnordiske rœkja, røgte[3], og har altså bestemt
hensyn til en særlig styrelse, ligesom vi i de svenske stæder
i middelalderen finder „fjerdingshøvdinger“[4], og ligesom endog
skibsmandskabet efter kong Magnus’s Bjarkøret (kap. 172) er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
