Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. »Lagøkb» og »ed af højeste lag».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var det det samme som at anerkende andre lag ved siden
af bylaget, og da navnlig lag af fremmede. At disse lag,
der kan lignes ved frimenigheder mellem de gamle
sognemenigheder, virkelig oprettedes, ses af de få træk, historien
har opbevaret om bylivet i Danmark. Således kom det i
Valdemars første regeringsår til blodige sammenstød mellem
de indfødtes og de fremmedes lag i Roskilde[1], ligesom der
alt tidligere (1132) siges at være anrettet blodbad på de
fremmede sammesteds. Også i Slesvig var der alt tidlig lignende
lag; thi når en gammel kilde kalder Knud hertugs hævnere
for „hedslaget“[2], da betegner det netop et frit lag i
modsætning til det oprindelige, ligesom stavnsbundne, på samme
måde som fostbroderskabet er et frit indgået broderskab i
modsætning til det naturlige, medens det medfører de samme
rettigheder og forpligtelser. Og netop heraf har da vistnok
også de senere så berømte Knudsgilder eller Knudslag deres
første oprindelse. Denne konge var jo nemlig den første, der
holdt på, at fremmede skulde behandles som brødre efter
kristendommens grundsætninger, en tanke som hans fjender
bebrejdede ham bittert[3] (ligesom også sammenstødene i
Roskilde tyder på en stærk modstand fra bymændenes side). Det
var derfor naturligt, at netop de fremmede og fortrykte hørte
til de første, som tilligemed gejstligheden hædrede kong Knuds
minde, og at han blev netop deres lags selvskrevne
skytshelgen. Men i tidens løb blev disse frie lag af altid større
betydning, de ældre opløstes mere og mere, eller rettere de
blev stående på det gamle grundlag, bymarkens fællesskab og
de gamle regelmæssige skatter, medens alle købingens nye
forhold drøftedes i de frie lag, der forenede folk fra alle byens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
