Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. »Lagøkb» og »ed af højeste lag».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kvarterer, de fremmede med de indfødte, eftersom samtidens
interesser udkrævede det. I Flensborg stadsret haves der et
mærkeligt minde om denne overgang, idet den i indledningen
siges at være given af „oldermænd og rådmænd“ og vedtaget
af hele almuen, medens der derimod senere indrømmes
Knudsgildets oldermand den ret at udnævne nye rådmænd med de
gamles samtykke[1]. Her har jo nemlig dette lag øjensynlig
fået overvægten over de ældre, stadens oprindelige dele, hvis
oldermænd dog endnu nævnes foran rådmændene. Disse sidste
blev imidlertid mere og mere byens øvrighed ved siden af den
kongelige foged, og dermed var det ældre grundlag fuldstændig
opgivet, de gamle oldermænd vedblev i det højeste at fungere
som „rodemestere“ o. 1.
Under disse forandrede forhold passede da det gamle
lagkøb slet ikke mere, især efterat det var tilladt selv den
døende at betale det for dermed at frelse sin arv. Haderslev
byret fastholder endnu en væsenlig del af denne akt ved at
bestemme, at den arvkøbte skal betale sin arnegæld hver
midsommer (k. 11); dette tyder altså endnu på den samme
modsætning mellem de to klasser, der jo holdt sig langt ned i
tiden i adskillige, især mindre byer — dog kun vest for
Beltet —, men der er dog også her den forskel, at arnegælden
ikke indskrænkes til jordejerne, men betales af alle arvkøbte,
så det at være bymand, eller adelbonde i by, ikke mere knyttes
til det at eje grund, men til det abstrakte „borgerskab“. Ved
udviklingen af dette retsbegreb kommer købingerne til at bryde
vej for ideer, der i deres konsekvenser indebærer alle den
nyere tids frihedstanker.
Med disse forudsætninger for øje må da også lovens „ed
af højeste lag“ forstås. Vore retshistorikere har ikke gjort
mange omsvøb med denne formel, men uden videre forklaret
den som „ed af stadens højeste lag“, der da atter er udtydet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
