- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
277

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. »Lagøkb» og »ed af højeste lag».

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

på Knudslaget[1]. Denne fortolkning er ikke blot urigtig, men
den strider lige meget imod tanken i medédsafgørelsen og
imod den ligefremme betydning af ordene, som de falder i
selve lovene. Når Flensborg ret siger, at den kvinde, der er
beskyldt for hor, skal rense sig ved lov „med tolv gildebrødre
af det højeste gilde“ (78), eller Slesvig ret har det samme på
latin (k. 2), så kunde der tilvisse være grund til at nøjes med
den givne forklaring; men når samme lov for Flensborg
andensteds udtrykker sig langt tydeligere, idet den bestemmer, at
en mand, der er beskyldt for tyveri, blandt andet skal værge
sig med „sex mænd af det højeste gilde, som han er i; —
men er han intet gilde i, da med sex bymænd, der giver
arnegæld og toftgæld“, — så kastes der herved et helt andet og
langt klarere lys over hine ords mening. Og den samme
opfattelse udtrykkes på det bestemteste dér, hvor lagédens
betydning kommer frem i sin reneste skikkelse, nemlig i Jydske
lov, idet der bestemmes, at den, der beskyldes for at have
anden mands gods i gemme eller i pant, skal rense sig med
„mænd i slægt“, eller, er han købingsmand, med „mænd af
hans højeste lag
“ (2, 114). Al eftertryk må her lægges på
„hans“; thi parallelen ligger i at de sværgende er hans
lagbrødre, ligesom de sværgende frænder er hans frænder, ikke
en andens, ikke de fornemste i herredet, men netop hans.
Meningen er selvfølgelig, at det vil være langt vanskeligere
for en mand af tvetydig karakter at finde medédsmænd blandt
dem, der kender ham af daglig omgang og af mangt et
mellemværende med dem selv eller deres venner og frænder, end om
han kunde vælge frit over hele byen og herredet. Desuden
havde såvel slægten som laget netop i sin forpligtelse til at
yde hjælp i slige tilfælde tillige en ret til at undersøge sagen
i forvejen og danne sig en mening om den[2], som det


[1] Stemanns retshist. s. 103 f. og de dér nævnte steder.
[2] Af st. Knuds gildeskrå i Flensborg ses på det bestemteste, at „gildestævnet“
afgjorde de almindelige trætter mellem brødrene indbyrdes, således at det var
forbudt dem at stævne hverandre til anden domstol, før dette var forsøgt (k. 27. 21).
På samme måde er det enhver bymand forbudt at stævne sin lagbroder (medborger)
for nogen anden domstol, før de har været for byens eget thing. Det samme krævede
de senere håndværkslav (s. Københavns skræderlavs artikler fra 1275; K. dipl. I 27)
og det var vistnok en almindelig retsregel i ethvert større eller mindre lag, såvel som
i enhver slægt på landet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free