Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bevarede håndskrift er af så sen oprindelse, at man ad den
vej intet kan oplyse.
Men i så tilfælde kan valget ikke være tvivlsomt; som
vi alt har set, er det vanskeligt at tænke sig en oprindelig
ordforbindelse witherlagh, medens witherlogh også kendes af
de andre nordiske sprog og tilfulde kan forklares af vore egne
loves andre ordforbindelser. Tilmed har sproget overalt, hvor
flertalsformerne forekommer, et ældre præg[1]; omlyden logh,
lagha, og den gamle flertalsartikel er bevaret, og Sven Ågesøn
kender kun ordet som betegnelse for en lov, medens han
kalder samfundet thinglith (p. 144).
Et endnu klarere lys kastes der over disse sproglige
forhold ved en nærmere betragtning af den jydske lov. Her
forekommer ordet strax i fortalen: wæl ær thæt oc ræt — at
høfthings ræslæ oc landæns withær logh forfangæ thæm at
gøræ illæ; det forklares ved talemåden: (han) gialdæ swa witæ
sum withær ær lagh(t) (3,5) og sammensætninger som
withær mælæs thing (1,50), der står jævnsides med genmal,
withærsaka (2,22), modpart o. l.; wither er norsk viðr, tysk
wider (wieder) og har altså betydning af „imod“, „igen“,
medens dog denne betydning ofte afslappes og nærmer sig det
sædvanlige „ved“. Viðrlog har nu på norsk og islandsk ligefrem
betydningen af en straffelov, en lov om oprejsning eller
(som ordet endnu er bevaret hos os) om vederlag, gengældelse.
Men Jydske lov giver os tillige oplysning om ordets
senere forvirring i det 13. århundrede; selv i det ældste
håndskrift af den, fra henved år 1300 (udgivet af prof. Thorsen),
forekommer logh kun enkelte steder i sin gamle form som
flertalsord[2], medens det i reglen behandles som fælleskønsord
i enkelttal, altså uden al tvivl ved misforståelse af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
