Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kongeslægten undergik de mest gennemgribende forandringer, så var
dog hirden stadig den samme institution med de ældste og
fyldigste erindringer. Måske vil det da være muligt af Saxes
sprogbrug, hvor usikker den end ofte kan være, at komme til
bestemte slutninger, om ikke med hensyn til de danske navne,
thi disse er jo dog det underordnede, så til selve institutionen
og dens væsenligste led.
Det vil være det tjenligste til den ende først at henvende
opmærksomheden på de ældgamle lovbestemmelser, som Saxe,
og da vistnok efter traditionen i selve hirden, tilskriver kong
Frode. Hovedstedet er her bestemmelsen om kæmpernes løn,
deres måle (stipendia militum, p. 236). Mandskabet deltes i
henseende til den årlige løn i tre klasser, idet hver patrius
domesticusque miles får tre mark, hver gregarius aut
conducticius to, hver privatus ac militiæ laboribus defunctus én mark.
Da forfatteren her betegner hver afdeling med to ligestillede
navne, bliver det muligt at skelne nøje mellem dem; de første
er da dem, som er om kongen, hans huskarle, thingliden i
snævrere forstand; anden afdeling er de menige stridsmænd,
de håndgangne mænd, der ikke står i dette umiddelbare
forhold til kongens person; modsætningen mellem patrius og
conducticius minder derhos om de egenlige hirdmænd og
gæsterne i Norge. Tredje afdeling endelig består af de udtjente
hirdmænd, der ikke mere kan anvendes til krigstjeneste, men
får overdraget andet hverv[1]. Saxe dadler i høj grad denne
fordeling af solden, da den ikke tager hensyn til dygtighed og
fortjeneste, men til ydre kår og personlig gunst; men heraf ser
vi da, at kongens måletropper, bortsét fra de udtjente, deltes
i dem, som var nærmest omkring kongen, og dem som stod
ham fjernere, uden at der ellers, vel at mærke, var
nogensomhelst forskel mellem dem i deres forhold i krigen, enten i
personlige egenskaber eller forpligtelser; thi i andet tilfælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
