Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selvfølgelig i friheden, en fuldstændig forandring af hans
personlige forhold og retsstilling. De frie mænd var derimod af
ulige kår, idet et mindretal hævede sig over mængden og
kaldtes hedvarde mænd[1]; grunden til denne stilling kunde efter
Andreas Sunesøn enten være høj byrd eller anseligt embed:
diues aut prepotens, — aut propter generis claritatem, aut
officii dignitatem, qualem hetwarthe man in lingua patria
nominamus (k. 63). Vi genfinder disse to klasser i
forfremmelseslisten, den første svarer til illustris, den anden til satrapa,
begge er de nobiles, proceres, optimates o. l. Men da nu
agrestis og ingenuus begge forfremmes til dette samfundets
højeste trin, så må deres stilling også i alt væsenligt være
den samme, de er begge frie mænd uden videre udmærkelse.
Imidlertid er det en selvfølge, at der dog må være en forskel,
siden Saxe har valgt forskellige ord og de avancerer til
forskellige klasser, og der kan da ingen tvivl være om, at
agrestis svarer til innebonde, ledingsbonde, ingenuus til hærmand,
den særlig frie, den ikke blot personlig frie, men også
fritagne, af ledingsbånd udløste og skattefrie. I den betydning
bruges ordet da også hos andre folk i middelalderen, og særlig
hos Langbarderne svarer det til hærmand (heriman). Vi ser
da heraf, at der ikke er nogen personlig standsforskel mellem
hærmand og bonde, om der end tilvisse var en stærk spire til
en gennemgribende adskillelse af den fælles stand i to
uligestillede; ligeså lidt er der nogen standsforskel mellem den, som
alene udmærkes ved sin fødsel, og den som udmærkes ved et
højt embed i kongens tjeneste; men det almindelige har
vistnok, idetmindste senere, været, at så godt som alle mænd af
høj byrd en kort tid tjente i kongens gård, og at det da
selvfølgelig var af deres midte de høje embeder blev besatte.
Endelig bestemmer kong Frode efter Saxe, at konge og
dux, som falder i kamp, skal brændes på sit eget skib;
centurio eller satrapa på et bål, der er bygget af hans eget skib,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
