Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ses det af Saxes ord, dels at 6—7 sveter ansås for en ringe
styrke, dels at det stod til kongen at bestemme antallet.
Retstilstanden i kong Nils’s tid var jo iøvrigt også derefter[1].
Vi finder dog ikke blot kongsmænd rundt omkring i landet,
men også på de danske strømme. Kong Frode, siges der, gav
sin brodersøn Odd potestas maritimæ tyrannidis, eller som det
også udtrykkes: pro tuenda patria gerebat rei nauticæ
summam (p. 182 f.). Odd må have været en meget omtalt
personlighed, thi sagnet har havt travlt med at udmale sig hans
ejendommelige hverv; der fortælles, at han kunde fare hen
over søen uden skib og ved galdre vække storm og uvejr og
vilde sine fjenders syn. Endvidere siges der om ham, at han
var købmændene fjendsk (negotiatoribus atrox), men ærede og
agtede bonden og hans gerning; ja Saxe kalder hans bestilling
ligefrem for vikingefærd: Oddo, cui tunc temporis apud Danos
maxima piraticæ deferebatur autoritas (p. 192), hvorved det
dog må erindres, at han henfører al orlog til piratica. Erik
den veltalende træffer Odd under den danske kyst med syv
skibe, der lå på vagt (p. 195; 197: qui in statione erant).
Her har vi da også uden tvivl nøglen til det mærkelige
sted hos Adam af Bremen i hans beskrivelse af Sælland efter
hvad han selv havde oplevet (IV 6): aurum ibi plurimum.
quod raptu congeritur pyratico. Ipsi enim pyratæ, quos illi
wichingos appellant, nostri ascomannos, regi Danico tributum
solvunt, ut liceat eis prædam exercere a barbaris, qui circa
hoc mare plurimi habundant etc. Dette kan selvfølgelig ikke
forstås efter ordene, thi i de nordiske kilder hører vi intet til
sligt privilegeret sørøveri i oldtiden, end mindre under Sven
Estridsøn; det må her være søvagten, udliggerne, som er
mente, og det er rimeligt nok, at de havde ret til i kongens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
